Hej MyEducation!
Jeg vil da lige benytte lejligheden til at sende endnu en lille hilsen herover fra – det er bestemt ikke altid lige nemt at være foreign exchange student på Amerikansk high school, hvilket alle, der har lyst til at være udvekslingsstudent senere hen, skal være fuldstændig afklaret med; men hold da op, hvor føler jeg bare, at jeg allerede har lært meget – både om en ny kultur og om mig selv. Min værtsfamilie er simpelthen så søde, og det er meget anderledes for mig her, da jeg nu har en midlertidig lillesøster i stedet for en bror!
Nu er det snart Halloween, og jeg har da også fået forberedt mig fuldstændig; i år står kostumet på en sød, lille minion. Vejret i Tennessee skifter dog konstant, så jeg er ikke sikker på, om det bliver for koldt. Det er slet ikke ligesom i Danmark, hvor det er regn og kulde året rundt – Tennessee kan være syv grader om morgenen, og alligevel ender jeg med at træne i 30 graders varme: vildt!
Min hilsen skal omhandle min første cross country sæson. Ikke blot om konkurrencerne og meet’sne, men også om min nyopfundne passion for rent faktisk at løbe en tur i den frie natur og så også det med at være på et team og ”pace” hinanden. Nu er det nemlig allerede tid til at runde sæsonen af, hvilket vi ”fejrer” i næste weekend med en overnatning hos en fra holdet. Det bliver så hyggeligt! De har arrangeret, at alle medbringer noget amerikansk slik, så vi, udvekslingsstudenter, kan prøve det af. Poptarts, s’mores, oreos, skittes, caramel popcorn – uhm!
Da jeg først ankom til Tennessee, ville coachen ikke lade mig komme på holdet – ej heller måtte Rose, den anden danske udvekslingsstudent på min skole, få chancen for at løbe. Efter en længere snak frem og tilbage fik vi så lov til at træne med dem; og det må siges at være endt ret godt. Rose og jeg har haft de bedste tider af pigerne på holdet til vores meets – og det på trods af hede (40 grader) og en masse hård trailløb i skovene. For nogle uger siden var meetet arrangeret på en af de såkaldte ”pumpkin patches”, hvilket er en farm med en masse græskar og varm kakao – SÅ hyggeligt, og jeg har da også senere hen besøgt flere med både min værtsfamilie og en gruppe venner.
Ruten var forholdsvis flad, men hård, og de havde placeret zombier og klovne (!!) rundt omkring. Til sidst rundede vi af i en corn maze, og så var der også medaljer til de 15 hurtigste. Rose og jeg blev nummer 1 og 2 ud af alle pigerne, alt imens vores hold blev nummer 1 samlet. Hvor var jeg bare glad, træt og stolt bagefter!
Cross country er en fantastisk sport. I Danmark spillede jeg fodbold gennem flere år, men besluttede mig for at prøve noget nyt af i år, hvilket jeg på ingen måde har fortrudt! Distancen er fem kilometer i alt slags terræn. Jeg har aldrig haft den opfattelse, at løb kunne være en teamsport – men med dette supersøde hold og en glimrende coach, har jeg fundet ud af, at det er sjovere at løbe sammen, så man kan pace hinanden og komme med opmuntrende tilråb.
Da det også er fall nu her i Tennessee, er bladene så småt begyndt af skifte farve og drysse ned langs de små stier, vi løber på. It’s fall, y’all, som de siger her i syden.
Hvor kommer jeg bare til at savne cross country – men heldigvis har jeg fået nogle supergode venner på holdet, som jeg skal løbe track med til foråret, og som har lovet at give mig et indblik i endnu flere sider af den amerikanske kultur. Det er fantastisk! Tusind tak for at give mig denne awesome mulighed!
Kærlige amerikanske sydstatskram
Astrid
PS: Og så har jeg da også fået bagt noget rugbrød! IKEA er så meganice at sælge rugbrødsmix på amazon, så forleden bagte jeg noget brød – ikke alle amerikanernes smag, men det betyder jo bare, at der er mere til mig. Hahah! Nybagt, dansk rugbrød med ost, smør og et glas mælk kan virkelig ikke gøres bedre. Det er rart med noget dansk!
Lige en lille tilføjelse… Jeg løb et cross meet i dag, Mine to søde venner, Madison og Lauren, havde lavet et skilt til både Rose og jeg. Desuden var jeg ude og stemme (early) med min værtsmor i dag – utrolig spændende og interessant at se, hvordan de gør det her; de stemmer via en computer i stedet for i hånden, som vi gør i Danmark.
Man måtte ikke tage billeder indenfor, men der var små boder udenfor, hvor de forsøgte at overbevise folk om, hvad de skulle stemme – min værtsmor var dog urokkelig på det punkt, så det fik de ikke meget ud af, hahah :)
