​Efter at være landet i Spanien for lidt over to måneder siden, har der været op- og nedture. Jeg har grinet og grædt, og det har været nogle af de hårdeste, men også mest fantastiske oplevelser i mit liv.

Jeg rejste den 27. aug. 2017, hvor mødte jeg min nye familie, som jeg kun havde snakket med en enkelt gang, hvor det foregik på spansk, som jeg ikke forstod. Det var en underlig følelse at se dem første gang. De bød mig velkommen med kindkys og krammere. Da vi skulle køre hjem i bilen, snakkede de udelukkende spansk, og jeg havde lidt en følelse af at blive kidnappet, da jeg ikke kunne lade være med at tænke på, at de var fremmede, jeg aldrig havde mødt før. Jeg følte mig ikke ligefrem utilpas, men følelsen var underlig.

​Hvad den bedste oplevelse er, ved jeg ikke. Jeg har oplevet meget. Min familie er super søde, jeg har fået utrolig gode venner, jeg har besteget flere bjerge, mødt en masse af min families venner og familie og smagt ny mad som blandt andet paella. Jeg har været på omkring fire ferier/ture: Til strand og sol i Alicante, med mit kor i Bilbao og San Sebastian, en tur i en hytte i bjergene og i dag kom jeg tilbage fra en lille weekendtur med mit kor. Jeg har set tyrefægtning, prøvet spanske barbecues, har oplevet Madrid, været til ”idrætsdag” med skolerne i min by, hvor hele min familie var med. I sidste uge oplevede jeg spansk halloween, som var mega sjovt. Jeg var i Madrid med nogle venner og var udklædt som ”fire”, da det er det de kalder mig hernede, fordi de ikke kan udtale Freja. Lærerne kalder mig altid for Fredchja med rulle-r.

​Alt er dog ikke fryd og gammen. I starten var det underligt at bo hos en anden familie. Jeg vidste ikke altid, hvor jeg skulle gøre af mig selv, og hvad jeg måtte, og selv nu hvor jeg har boet her i to måneder, kan jeg stadig opleve den følelse. I starten følte jeg lidt ensom efter skoletid, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave. Jeg synes også, der er sket mange ting i hos min danske familie, mens jeg har været væk. Min oldemor fik en blodprop og blev indlagt, min kat døde, min far fik konstateret en sygdom, og min familie har fået en ny kat. Det har været lidt svært, når man sidder i et helt andet land, men min værtsfamilie har været gode til at snakke med mig om det.

​Desuden synes jeg, I skal vide, vores nye kat i DK hedder Pepino, som betyder agurk på spansk. Maden har været svær for mig. Jeg smager på alt, de giver mig og spiser stort set det hele – også nogle gange det, jeg ikke kan lide. Jeg kunne sagtens sige, at der er noget af maden jeg ikke kan lide og har gjort det med et par ting, men jeg er bare lidt bange for at virke for uhøflig, for kræsen eller påtrængende.

​Det er helt sikkert noget, jeg skal arbejde på. Heldigvis er de begyndt at købe mere frugt og flere grøntsager, og når jeg føler jeg har brug for lidt mere, så er der ti minutters gang til supermarkedet, og så køber jeg lidt der.

​Jeg synes faktisk ikke, at jeg har mærket noget som helst til hjemve. Selvfølgelig har jeg savnet nogle rutiner, mennesker, mad og så videre, men jeg har aldrig følt, at det var træls at være her eller haft en trang til at komme hjem.

Jeg synes, min familie har været super søde, dog kan det være svært at kommunikere på grund af sproget. Mine to søstre snakker engelsk, så de hjælper mig meget. Især i starten, da jeg slet ikke kunne sige noget på spansk, var de rigtig gode til at hjælpe.

​

Kulturen er utrolig anderledes end den danske.

Spaniere råber meget, og de er ikke sure, det er bare måden snakker og udtrykker sig på.

Maden består meget af pasta, kartofler, hvidt brød og kød, hvilket har været rigtig svært for mig.

​

De siger altid qué tal eller cómo estás, hvilket betyder hvordan har du det. I Danmark føler jeg, at når man spørger folk hvordan har du det,er det fordi man oprigtigt har lyst til at vide, hvordan det går, og om man har nogle problemer. Her bruger man det lidt som et hej eller en måde at byde velkommen på.

Familien samles altid om tv’et, både under måltider og efter skole m.v. Både film og tv-serier bliver altid synkroniseret med spanske stemmer. Brad Pitt har en lidt underlig stemme på spansk, så jeg foretrækker faktisk V.O. ”voz original” (original stemme), og så med spanske undertekster.​

Spisetiderne, og hvor meget man spiser til måltiderne, er helt anderledes. Morgenmaden foregår på samme tid, men man spiser væsentligt mindre. Min familie får ofte kun en lille bøtte med yoghurt. Det er dog for lidt til mig, så jeg spiser havregryn. I skolen spiser folk ikke rigtig noget. Mange køber slik eller chips, men jeg har altid et stykke frugt eller to med. Når man kommer hjem ved 14-15-tiden, er der frokost, som er noget større end den danske. Det er ofte en stor portion pasta, suppe, paella-rester eller noget helt fjerde. Aftensmaden ligger i hverdagene omkring klokken 21:30, som tit er noget mad, man lige opvarmer i mikroovnen og spiser hver for sig. De spiser ikke rigtig snack herovre.

Spaniere mødes oftere med deres venner – især til noget helt casual som tur i bjergene eller fællesmadlavning i en ”skov”.

Alle butikker har lukket i siestaperioden.

​Kindkys: kvinderne kysser alle på kinden – først til højre og så til venstre. Mændene kysser kun kvinderne og giver at klap på skulderen til mændene.

Det er helt normalt er være sent på den. Min værtsmor har ofte sagt: vi kører klokken 15:30. Det betyder så man kører omkring klokken 15:50.

​Jeg vil helt klart anbefale alle, der sidder derude, som overvejer at tage på udveksling, at gøre det. Det er en udfordring, men det er så fedt, og det er sååå fedt at have et team som MyEducation bagved til at hjælpe

​Dette var min hilsen her fra Colmenarejo, Spanien.

Knus fra Freja.