fbpx

Emilie – High School USA

Emilie – High School USA

Emilie - High School USA

Jeg savner Danmark…

​I don’t wanna lie to you, jeg savner Danmark. Ja, jeg har nu været afsted i lidt over to måneder, og jeg må indrømme at jeg en gang i mellem bliver ramt af hjemve. Dumt nok, så kom det lidt som et chok for mig, at det ikke altid er nemt at være udvekslingstudent. Hvorfor skulle det være udfordrende at rejse alene til den anden side af jorden, bo med en fremmed familie, snakke et andet sprog og leve i en helt anden kultur. No shit Emilie, selvfølgelig er det ikke altid nemt… Jeg har efterhånden hørt fra flere udvekslingsstudenter at oktober måned er den sværeste, ikke at jeg ved hvorfor. Måske fordi alt ikke er nyt og spændene mere, og du er begyndt at vænne dig til den ellers “kedelige” hverdag. Eller måske fordi du begynder at indse hvem der er oprigtigt interesseret i dig og har lyst til at være venner. Fremfor dem der bare synes du var ny og spændene, og egenligt ikke rigtig gider dig mere. Det er i hvert fald noget, jeg personligt godt kan synes er lidt svært nogle gange. Men der var egenligt et andet blogindlæg og det her citat der inspirerede mig til at lave indlægget her:

“Don’t give up on what you want most, for what you want now”

​For der ER dage hvor jeg skal holde tårerene inde. Og der er folk som ikke er søde. Og der er klasser hvor alle er ligeglade med mig. Og der er ting jeg ikke kan forstå. MEN der er altså også dage hvor jeg aldrig har følt mig gladere. Og der er fantastiske mennesker. Og der er klasser, hvor folk elsker at høre om dit hjemland. Og det er det fedeste, at få chancen for at lære et sprog flydende.

​Nogle dage kan jeg virkelig godt ønske mig hjem til Danmark. Hjem til det nu helt fantastiske danske skolesystem, hjem til den danske humor, hjem til den danske ungdomskultur og mest af alt hjem til mine elskede venner og familie. Men altså der var jo en grund til at jeg tog afsted, og dårlige dage skal slet ikke fjerne mit mod. Desuden er det gået op for mig, at det er okay at have dårlige dage. For hey – jeg har da også dårlige dage i Danmark, så hvorfor skulle de ikke komme her? Og hvor vil jeg helst have dårlige dage, i USA eller i Danmark, der er jeg altså slet ikke i tvivl! Jeg ønskede mig, og ønsker stadig det bedste udvekslings-år nogensinde, og den chance har jeg NU, jeg kan bo i Danmark resten af mit liv, men har kun den her chance en gang. Så det handler bare om nyde hver dag, også selvom jeg er ramt af hjemve.

​Det her blev et af de lidt mere ærlige og realistiske indlæg. Men jeg synes det er vigtigt at understrege at det ikke altid er en dans på lyserøde skyer, når man er udvekslingsstudent. tværtimod, selvom det kun er det man hører om. Men det giver også en muligheden for at lære meget mere om sig selv og en helt anden kultur.

​- Billedet er fra højtelskede København, men jeg synes det passede meget godt ind til det her indlæg.

Xx. Emilie

Related Blogs

No Image
Posted by myeduadmin | 15. January 2018
Anna – High School USA
Kære MyEducation ​Min gode historie er en af mange, men jeg valgte denne, fordi den fik mig til at føle mig hjemme over 6.000 km hjemmefra. ​Jeg skiftede værtsfamilie for...
No Image
Posted by myeduadmin | 15. January 2018
Julia – High School Italien
Hej Myeducation. Jeg har været her i nu tre måneder, og det går virkelig godt. En del af at være på high school i Italien er hårdt fordi man vil...
Udvekslingsstudent i Spanien
Posted by myeduadmin | 15. January 2018
Udvekslingsstudent i Spanien ​Efter at være landet i Spanien for lidt over to måneder siden, har der været op- og nedture. Jeg har grinet og grædt, og det har været...