fbpx

Gør dig selv den tjeneste at læs vejledningen grundigt igennem 👍

Ansøgningspakke 

Ansøgningsformularer til din ansøgningspakke til New Zealand henter du her på siden. For at hente formularer (side 1 – 20) skal du klikke på linket i parantes:

Ansøgningsformular (Student application Classic) Bemærk flg.:

  1. Alle sider skal udfyldes tydeligt og let læseligt
  2. Side 13 – 15 skal udfyldes af din skole og engelsklærer
  3. Side 16 -17 skal udfyldes af din læge
  4. Husk at underskrive alle steder hvor det er påkrævet

 

Ud over student application form skal du uploade flg. til os:

  • Kopi af dine sidste 3 – 4 karaktergivninger (standpunktskarakterer)
  • Kopi af af fotosiden af dit pas – NB! dit pas skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejse
  • Kopi af fotosiden af dine forældres pas
  • Kopi af vaccinationskort (= udskrift fra Det danske vaccinationsregister)
  • Digitalt portrætfoto i farver (jpeg format). Du skal smile så man kan se dine tænder og du skal vende direkte imod kameraet med både krop og ansigt. Baggrunden skal være lys og neutral

New Zealand

Når ansøgningspakken er færdig

Ansøgningspakken uploades til MyEducations elev-portal (login med din e-mail adresse og password).

For at få et password skal du klikke på “I forgot my password”, så får du tilsendt password med e-mail. Det er vigtigt, at du bruger den samme e-mailadresse, som du oplyste for dig selv, da du i sin tid sendte din ansøgning til os.

Filerne skal du navngive således: Efternavn,Fornavn1,Efternavn,Fornavn2, osv. som beskrevet i den e-mail du har modtaget om ansøgningspakken. Eks. Andersen,Anna1 osv.

Tjek en ekstra gang, at der er skrevet under alle steder og at der er påført dato.

Hvis dine forældre er skilt, og den ene har den fulde forældremyndighed, skal vi bruge en kopi af afgørelsen fra Statsforvaltningen. Hvis den ene af dine forældre er død, skal vi bruge en kopi af dødsattesten.​

Du er velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Længere nede på denne side finder du lidt forklaring på nogle af de dele som din ansøgningspakke skal bestå af.​

NB!

Send eller upload på elev-portalen løbende hvad du har klar til ansøgningspakken. Er lægepapirerne f.eks. forsinket, så er der ingen grund til at alt andet også skal blive forsinket – i mellemtiden kan vi nemlig begynde at se øvrige dele af din ansøgningspakke igennem.

Herunder finder du en vejledning for de enkelte dokumenter

Ansøgningsformular (Student application Classic)

Udfyld ansøgningsformularen omhyggeligt og sørg for at det, som skrives ind er meget tydeligt og læsbart.

Undgå venligst at indsætte foto ind på side 1 – det gør vi elektronisk, når vi modtager  ansøgningen og det digitale billede af dig som du skal uploade.

Digitalt portrætfoto
Det skal være et portrætfoto i farver (dit ansigt og skuldre). I kan sagtens selv tage billedet, med det skal være i god og skarp kvalitet og med neutral og lys baggrund. Du skal smile, så man kan se dine tænder, billedet skal være taget forfra og du skal se direkte ind i kameraet og dit ansigt og krop skal vende direkte imod kameraet. Du må ikke holde hovedet eller krop på skrå. Husk – ingen bare skuldre og nedringede bluser. Vi skal have billedet i jpg format.​ Undlad venligst en selfie – det giver en akavet vinkel på billedet.

Dear Host Family – letter
​Dette er brevet du skal skrive på engelsk til din værtsfamilie, hvor du præsenterer dig selv. Husk at beskrive hvem du er i starten af brevet, og husk at fortælle om dig selv som person, dine interesser, m.m. Derudover er det frit, hvad du fortæller. Brug gerne dine forældre som sparring til brevet, men husk at brevet skal afspejle dig og ikke dine forældre. Prøv at sætte jer i værtsfamiliens sted – hvad ville I gerne vide om et fremmed menneske, som skulle komme og bo hos jer igennem et skoleår.

Der må ikke stå noget i brevet som kan identificere dig. Der må således kun stå dit fornavn, og der må ikke stå navn på skole eller den by du bor i.

Hvis du har en kæreste, så lad være med at nævne ham/hende – værtsfamilien vil frygte at du kommer til at lide af hjemve og vil måske derfor ikke vælge dig.

Parent letter to Host Family
Skrives af dine forældre til værtsfamilien. Brevet skal være på engelsk og skal indeholde personlig information om dig, som kan hjælpe værtsfamilien til at forstå din personlighed, baggrund, livsstil og vaner. Skriv om stærke og svage sider med fokus på det positive.​

Photo album – side 7 & 8
Du skal finde 4 digitale fotos i god kvalitet som viser dig sammen med familie og venner og meget gerne et hvor du deltager i en sport eller aktivitet.

NB! NB! Den formular som fotocollagen skal indsættes i kan være lidt besværlig at arbejde med  – med mindre du har adgang til en professionel udgave af Acrobat. Så for at undgå at kvaliteten af billederne forringes ved at du skal printe fotos ud og klippe/klistre, så vil vi  bede dig om at lave dit photo album i PowerPoint eller Publisher, så sørger vi for at overføre dine digitale billeder til formularen. Så bliver kvaliteten i top. Alternativt kan du sende billederne til os . Men uanset hvad skal du oplyse hvad billederne forestiller. Du skal IKKE bare skrive f.eks.: “Her er et billede af Sofie og Peter”. For hvem er de? Du skal skrive deres relation til dig. F.eks. kusine/fætter/venner, etc.

Undgå billeder med personer, der ryger eller har cigaretter i hånden og undgå alle billeder med øl, vin og spiritus – de kan nemt give et forkert indtryk. Husk at skrive ved hvert billede hvem/hvad billederne forestiller.

Lægeformular – side 16 & 17
Husk at bestille tid hos lægen omgående, vi ved af erfaring, at det er svært at få tid, når der ikke er tale om akut sygdom. Aflever evt. lægeformularen til lægen, inden du skal derned, da noget kan udfyldes på forhånd af lægesekretær. Vær opmærksom på krav om vaccinationer – ud over at have fulgt det danske vaccinationsprogram så skal du have flg. vaccinationer:

  • Meningitis
  • Genvaccination for Difteritis og stivkrampe hvis det er 10 år eller mere siden du fik denne vaccination