​Værtsfamilie Pedersen

​Vi havde tit snakket om at tage en udvekslingsstudent ,og da Fjerritslev Skole for My Education søgte værtsfamilier, tænkte vi at det var vores chance. Vi sagde dog kun ja til 3 måneder, da vi ikke kunne overskue en længere periode på daværende tidspunkt ( men som det gik kunne vi sagtens have haft hende boende i meget længere tid. 

Vi havde Mia på 15 år fra Sydney boende i 3 måneder. Mia faldt rigtigt godt til i familien, så det blev kun en fantastisk positiv oplevelse for os. Vi er en familie på 5 - med børn på 11, 14 og 17 år - som alle kom godt ud af det med Mia. Vi føler det var en god mulighed for vores børn at lære lidt om en anden kultur samt lære lidt sprog - ja og ikke mindst lære at der pludselig er andre i familien at tage hensyn til. 

Selvom Mia kunne en masse dansk da hun kom her fik vi lavet en fin fordeling, således at hun snakkede engelsk med børnene og dansk med os voksne - så lærte vores børn lidt engelsk samtidig med at hun lærte dansk. En helt fantastisk oplevelse som bestemt kan anbefales for andre.Man skal dog være klar til at modtage en fremmed i sit hjem og lade dem gå på ligefod med resten af familien.

Mia var en del af familien på ligefod med de andre børn - hun blev kørt til sport, skole, fest mv. - hun skulle gøre rent og lave mad - hun sad i sofaen i nattøj og sov engang imellem med pigerne i vores seng - hun blev en stor del af familien og det gjorde det selvfølgelig heller ikke særlig sjovt, da vi skulle sige farvel. 

Men heldigvis findes der er i dag så mange gode kommunikationsmuligheder, således at kontakten kan holdes ved jævnligt. Forhåbentlig har vores børn fået skabt en god kontakt, så de en dag kan tage turen til Sydney og besøge Mia.

Vi har igennem Mias ophold haft en fin kontakt med My Education, som også har været en rigtig god støtte for Mia under hele hendes ophold.

Med venlig hilsen

Pia Pedersen​

High School

Introduktion
Ansøgning
Pris

Go Campus

Introduktion
Ansøgning
Pris

Au Pair

Introduktion
Ansøgning
Pris

Trainee

Introduktion
Ansøgning
Pris

Om os

Om My Education

instagram_app_large_may2016_20032-facebook​ 

Adresse: Axeltorv 6, 1. 1609 København V - Tlf.: 70 27 30 11 - Email address: info@myeducation.dk