fbpx

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål vi har modtaget i forbindelse med vores elever i udlandet og Corona virus. Kommer der ny info vil det blive tilføjet under de enkelse spørgsmål. Per 30/3 har vi stadig 35% af vores udvekslingsstudenter som har valgt at blive i værtslandet

(Opdateret svar / information per 30. marts 2020)

Svaret er: Nej – det er fortsat således at det er  hvis man selv ønsker det, eller værtsfamilien ikke længere tør tage ansvaret under denne Corona virus situation. Udenrigsministeriet gav 27/3 flg. besked: “Mindreårige udvekslingsstuderende anbefales at vende hjem til Danmark, bl.a. fordi lovligt opholdsgrundlag i nogle lande forudsætter f.eks. at studieprogrammer ikke lukkes ned og fordi mindreårige er særligt udsatte i forbindelse med evt. socioøkonomiske ændringer i værtsfamilien som følge af krisen”

Der er IKKE ændret noget lovmæssigt opholdsgrundlag i nuværende situation for vores elever, som har valgt at blive i deres respektive lande. De lande som vi fortsat har elever i er USA, Canada, Frankrig, Skotland, Australien & New Zealand. Det er fortsat et frivilligt valg, som både MyEducation og vores partnere støtter op om. Det er elev, forældre og værtsfamilie som i fællesskab tager beslutningen. Det som også hører med til at anskueliggøre situationen er, at skolerne laver online undervisning. Nogle er startet, andre starter op om få dage, hvhorfor elever fortsat kan følge undervisningen. Uanset hvad den enkelte elev/forældre/værtsfamilie beslutter, bakker vi op om beslutningen.

Nogle forældre, som fortsat har søn/datter i USA, har været bekymrede for om der skulle være nogle konsekvenser i forhold til visum efter udmeldingen 27/3. Det er der IKKE. Vores partner arbejder tæt sammen med Department Of State og i øvrigt også WHO og CDC (Centers For Disease Control).

 

Tidligere information:

Pressemødet der blev afholdt fredag den 13. marts efterlod i første omgang det indtryk, at alle danskere skulle rejse hjem.  Men Udenrigsministeriet præciserede efterfølgende, at det er turistrejsende, der skal komme hjem – ikke danskere som er bosat i udlandet og ikke danskere som er på et længerevarende ophold – med mindre de selv vil hjem. Ordlyden på Udenrigsministeriets hjemmeside under FAQ har hidtil været flg – citat:

Hvad er jeres bedste råd til danskere bosiddende eller på længerevarende ophold i udlandet?
Danskere, der bor fast i udlandet, opfordres til at blive hvor de er og følge de lokale myndigheders anvisninger.

For danskere der er på længerevarende ophold i udlandet, gælder i udgangspunktet samme råd, men om man i den situation vælger at blive i opholdslandet eller tage hjem til Danmark er i sidste ende en beslutning man selv træffer. Man bør i den situation overveje faktorer som bl.a. hvor længe opholdet forventes at vare, kvaliteten af det lokale sundhedsystem, risiko for lokale tiltag der hæmmer bevægelses muligheder (herunder ift. visum) mv.

Er du fastboende eller på et længere ophold i udlandet kan du finde information i rejsevejledningen for det pågældende land. Teknisk opdatering af de enkelte rejsevejledninger på um.dk og ambassadernes hjemmesider vil finde sted i løbet af de kommende dage.

Tilmeld dig Danskerlisten, det giver Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig. Tilmeld dig her.

Danske ambassader har på deres hjemmeside information om særlige lokale forhold i forhold til coronavirus. Find kontaktinformation til danske ambassader her.” – Citat slut.

 

Per 17/3 skriver Udenrigsministeret flg.:

“Er du fastboende eller på et længere ophold i udlandet kan du finde information i rejsevejledningen for det pågældende land og løbende opdateringer på den pågældende ambassades hjemmeside.” 

Du kan læse ordlyden på Udenrigsministeriets hjemmeside via dette link: https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/coronavirus/

man skal rulle et stykke ned på siden til spørgsmålet: ”Hvad er jeres bedste råd til danskere bosiddende eller på længerevarende ophold i udlandet?”

På pressemøde 17/3 blev det endvidere nævnt, at hvis man kommer hjem fra udlandet – uanset land, så skal man gå i karantæne i 14 dage. Her skal man også tænke på at man under hjemrejsen kan udsættes for smitte i lufthavne hvor folk kan risikere at stå tæt, hvorfor rådet om at holde god afstand til andre er ekstra vigtig.

Pga. Udenrigsministeriets ordlyd vedr. personer på længerevarendde ophold overlader MyEducation beslutningen til hver enkelt udvekslingselev,  forældre samt værtsfamilie. Vi er naturligvis behjælpelige med at booke vores udvekslingsstudenter hjem før tid, hvis dette ønskes. Her er det en stor fordel at vi har vores eget rejsebureau. Man kan måske mene at det måske er mere trygt at blive, hvor man er fremfor at skulle igennem lufthavne og kødannelser hvor folk risikerer at stå tættere sammen end myndighederne anbefaler. Det er en svær beslutning, men vi bakker op om den beslutning I måtte tage.

NB!

MyEducation er i tæt kontakt med alle vores partnere i de respektive værtslande og de følger også nøje situationen lokalt. M.h.t. USA opstod der 16/3 en situation pga. af misforståelse internt i USA. I en mail til værtsfamilier lød det at alle skal sendes hjem. Dette er IKKE korrekt. Amerikanerne sendte efterfølgende flg. besked til deres folk rundt i landet:

“What if a student wants to stay? While we strongly encourage all students to return home immediately, we will allow a student to complete their program if the host family, student, and natural parents are all in agreement about the decision to stay.”

En dansk familie har spurgt, hvorfor vi ikke bare booker alle elever hjem. Det gør vi ikke, hvis udvekslingsstudent, forældre og værtsfamilie ønsker det anderledes. Det er et valg indenfor de til enhver tid gældende muligheder, som selvfølgelig kan ændres fra dag til dag af myndighederne. Vi kan tilføje, at alle organisationer i Danmark er enige om, at det skal være et frit valg – kun én organisation tvinger alle hjem uanset om det er imod udvekslingsstudents, forældres og værtsfamilies ønsker. Så længe værtsfamilie, myndigheder i værtslandet og de danske myndigheders anvisninger bakker op om dette, fortsætter MyEducation med at give vores udvekslingsstudenter og  forældre valget.  

For familier med søn/datter i USA vil vi hermed give eksempel på at elever kan blive såfremt værtsfamilie også er OK med det – hermed eksempler fra aftenen 17/3 og der er flere: 

“Lucas is absolutely welcome to stay with his host family. What wonderful news! Thank you for your patience”

“Sebastian’s host family is in complete support of him staying here in the US. Can you confirm that his natural parents are okay with this?”

 

Det er frivilligt men kan være en god ide, så du kan få evt. beskeder direkte fra Udenrigsministeriet. NB! Hvis du vælger at lade dig registrere, så husk at skrive i feltet ”Evt. Bemærkninger” at du er udvekslingsstudent og hvilken dato du er udrejst og hvilken dato dit program slutter, så de ikke tror du er turist. MEN HVIS DU VÆLGER AT SKRIVE DIG PÅ – SÅ HUSK AT MELDE FRA IGEN NÅR DU KOMMER HJEM 

Dette er en situation, som vi tror vi kun vil opleve i ganske få tilfælde. Men skulle det ske, er kun hjemrejse løsningen. Indtil videre er det således at ingen familier i Tyskland ønsker at fortsætte med at være værtsfamilie. I nuværende situation med Corona/Covid-19 er det ikke muligt at søge efter ny værtsfamilie.

Det vil ingen myndigheder anbefale, for på rejsen hjem kan du nå at smitte mange mennesker, og det er netop smittespredning alle lande vil forsøge at forhindre. Vi skal tænke på ”os” = alle andre mennesker og ikke ”mig” altså os selv. Skulle det ske, at du bliver smittet, så skal du blive hvor du er og gøre som myndighederne siger:

  • isolerer dig selv i hjemmet
  • hav fokus på god håndhygiejne
  • host i ærme, etc.
  • undgå tæt kontakt med andre i familien
  • vask håndklæder, sengelinned og undertøj på min. 80°C og så vidt muligt øvrigt tøj på min. 60°C.

Når du så er rask igen kan du komme hjem.

Flere tænker i worst case scenarier. Det er umuligt at spå om fremtiden, men al flytrafik vil ikke stoppe. Der vil være fly, men ingen kan garantere at hjemrejse er via normale ruter – eller via samme rute som ved udrejsen. Man skal desuden være forberedt på, at der måske kan blive længere rejsetid/ventetid og måske flere skift. Flytrafik omlægges grundet situationen, og det er vi ikke herre over.

Visum: Her vil der være forskellige svar afhængig af hvilket land man er i:

USA: Visum gælder 30 dage ud over den dato der står på visum, så der er en indbygget ”elastik”.

Canada: Biometric information er gældende til 25.07-2029 og i det udstedte visum står der: ”Your study permit will automatically become invalid 90 days after you complete your study program.” Så her er en 90 dages indbygget “elastik”

Australien: Når visum slutter – det vil sige den dato der står anført i Visa Grant, så skal man rejse hjem. Her er ingen indbygget ”elastik”. For udvekslingsstudenter i staten Victoria udløber visum den 3. april. I staten Queensland den 9. april og i New South Wales den 15. april. På disse datoer skal man være udrejst fra Australien. Et spørgsmål vi har fået lyder: Hvad hvis der ikke er noget fly til seneste udrejse, kan man søge om forlænget visum? Under normale omstændigheder ja – men i disse Corona tider kan vi ikke vide, hvordan de australske immigrations myndigheder vil forholde sig – det kan ændre sig fra dag til dag. Og i givet fald er det ikke noget vi eller vores australske partner kan hjælpe med. For når programmet slutter, så er man ikke udvekslingsstudent længere, så søger man som individuel person/turist – Citat vedr. normale forhold: ”I am in Australia and my student visa is expiring, can I get an extension? Student visas cannot be extended. There are a number of visa pathways open for student visa holders to remain in Australia (including applying for another new student visa or a visitor visa), provided you meet all necessary visa requirements. More information can be found at”: https://immi.homeaffairs.gov.au/visas/getting-a-visa/visa-listing/student-500

New Zealand:
Visum udløber 31. august. Under normale forhold kan man søge om at ændre visumstatus. Det er ikke noget vi kan hjælpe med, da man ikke længere er udvekslingsstudent når programmet slutter, så man søger som enkeltperson/turist. VI ved ikke hvordan immigrationsmyndighederne vil forholde sig – det kan ændre sig fra dag til dag.

Argentina:
I skrivende stund har i ikke information om visumstatus kan ændres og ophold dermed forlænges.

Opholdstilladelse:
For europæiske destinationer har vi fået spørgsmålet om udvekslingsstudenten kan rejse hjem og så returnere hvis situationen ændrer sig positivt. Vi kan ikke give et entydigt svar. Det vil afhænge af tiltag som det enkelte land tager og den enkelte skole.

Her kan vi give et meget klart svar. Forsikringen udløber ved programmets officielle afslutning. Så hvis man skal blive ud over programmets officielle afslutning, så skal du/dine forældre tegne en forlængelse af forsikringen. Dette kan gøres med 2 eller 4 uger.

Dette kan vi ikke give et klart svar på. Det kræver at såvel skole, værtsfamilie som partner organisation kan godkende dette. Der vil løbe extra omkostninger til fly og nogen lande transport mellem lufthavn og værtsfamiliens adresse.

Ja – du er uden skyld i at opholdet afkortes, så selvfølgelig sender vi diplom – det gør vi, når alle udvekslings studenter er kommet hjem.

Vi har fået spørgsmålet om det er muligt at vende tilbage til værtslandet, hvis situationen med Corona/Covid-19 ændres markant, så skoler i værtslandet åbner igen. Svaret er ja under visse forudsætninger, som fremgår af teksten nedenfor. Men vær opmærksom på udgift til flybillet, da den flybillet som var inkluderet i programprisen er brugt ved returnering til Danmark.

De spørgsmål vi har fået vedrører USA og Europa:

USA:  Det er der en mulighed for. Men det afhænger af skolen. Kontoret i USA skriver flg.:

“We are not cancelling the students’ visa, so we are leaving that question open ended. There is a chance for students to return but we really cannot predict how the situation will change, for better or for worse. Next week or when the schools reopen, we will definitely be addressing individualized concerns about e-learning and how the student can still participate. Since we aren’t “withdrawing” the student from school, I predict e-learning participation won’t be much of an issue. We need to talk to each school to make sure it is okay before guaranteeing anything”.

Normalt skal en udvekslingsstudent afmeldes i SEVIS systemet, når han/hun forlader USA og dermed afsluttes visum. Men i denne situation har amerikanerne valgt at udskyde afmelding. Konklusionen er således, at hvis Corona situationen vender markant, hvis skolen tillader det og din tidligere værtsfamilie vil tage imod dig igen, så kan du vende tilbage indenfor dette skoleår.

Europa: Her gælder også, at hvis Corona/Covid-19 situationen vender markant, hvis skolen tillader det og din tidligere værtsfamilie vil tage imod dig igen, så kan du vende tilbage indenfor dette skoleår – således kun hvis der kan svares ja til alle disse kriterier.