Julie Klejn-Ipsen

Gif-sur-Yvette, Frankrig

Siden jeg kom til Frankrig har jeg haft det fantastisk med søde venner, lange skole dage, skøn familie og ja, massere af baguettes!

Jeg starter kl 8 fra mandag til torsdag og fredag er jeg så heldig at starte kl 9. Om onsdag slutter jeg kl 12 mens nogle andre har timer til kl 13. Resten af ugen slutter jeg mellem 16-18. Heldigvis har jeg ikke skole om lørdagen grundet mine lange skole dage i løbet af ugen.

Den første uge på skolen var den hårdeste. Jeg kan tydeligt huske den første dag hvor alle råbte og skreg til gamle venner de ikke havde set i løbet af sommeren. Det var utrolig hektisk. Jeg havde ingen hjælpe guide, men går i klasse med min værtssøster, så vi havde hinanden at sidde ved siden af de første par dage. Det er en god ide at sige til ens lærer inden timen begynder, hvem du er og at du ikke kan tale så godt fransk, da det sparer utrolig meget tid og man kan undgå en akavet forklaring foran hele klassen.

Der blev ikke lavet nogen introduktion for mig, men det var okay! Jeg kan godt lide at selv finde ud af min plads og hvordan det hele skal løbe an.

Min hverdag er skøn! Skole dagen er lang men glæder mig altid til at se alle mine venner der! Jeg går i seconde, hvilket svarer til 1.g i Danmark. Seconde bliver kaldt for den "almene linje". Dvs at vi har alle almene fag, obligatorisk. Fysik/kemi, matematik, fransk, engelsk, spansk, geografi, historie, økonomi, idræt (som tages meget alvorligt her), juriske rettigheder og biologi. Det eneste man selv kan vælge i seconde er hvilket sprog man vil lære. Engelsk er obligatorisk ligesom i Danmark, men man kan vælge imellem tysk eller spansk.

I September-Oktober var der ikke så mange lektier for. Men fra November af er der flere og flere lektier for. Normalt bruger jeg mindst en time på lektier per dag. Nogle gange bruger jeg op til 3-4 timer da det er også en del af ens lektier at reflektere over timerne, ens noter og omgøre ens øvelser fra timen en gang til.

Der er 5 minutter til at gå fra time til time. Min skole er utrolig stor med 1300 elever, så 5 minutter er ikke nok til at gå på toilettet. Man skal planlægge ens "toilet tider" for ugen, da der kun er en lille procent del af lærer der lader dig gå på toilettet i løbet af timen. Frikvartererne varer enten 10 eller 15 minutter. Franskmænd ryger utrolig meget, så alle er udenfor i pauserne, selv dem der ikke ryger. Skolen er hel tomt i frikvartererne. Det er super hyggeligt lige at få noget luft og tale med ens venner inden time. Man kan også nå på toilettet i løbet af disse pauser hver anden time.

Der er en utrolig god kantine på min skole. Måltiderne er meget varieret i løbet af ugen og der er altid valg mellem fisk eller kød, hvilket er super lækkert. Samtidig er der også salat, forretter, brød. desserter og selfølgelig ost! Jeg har en time til at spise, og det er min yndlings time om dagen da jeg hygger med mine venner og får talt meget med dem i mens vi spiser! Jeg kan virkelig anbefale at fremtidige udvekslingsstuderende også spiser i skolekantinen da der er kun en lille procentdel af eleverne der spiser madpakker eller går ud og køber mad. Hver morgen tager jeg afsted maximum 30 minutter inden min skole begynder. Jeg går i 15 minutter til tog stationen og tager toget i 6 minutter direkte til skolen. Nogle af mine venner bo i over en times transports tid væk fra skolen. Det kommer meget an på hvor man bor i forhold til skolen.

Jeg elsker min fritid i Frankrig! På skolen er der sports klubber man kan tage del i, men jeg gør sport udenfor skolen. Jeg løber ture med min værtsmor mindst en gang om ugen og løber alene med min hund nogle gange i løbet af ugen. Jeg tager også til den lokale svømmehal 1-2 gange om ugen, enten med min værtsmor ellers jeg cykler jeg til svømmehallen alene, som er ligger kun 3 kilometer væk fra mit hjem! Det er rigtig dejligt at have sport som en fælles interesse med min familie, især min værtsmor! Jeg er også sammen med mine venner, men det er oftest i løbet af weekenden eller onsdag, da de andre dage slutter vi alle meget sent og der vil man oftest bare gerne hjem og færdiggøre ens lektier og hygge med ens familie.

I weekenden er jeg ofte sammen med venner og min familie. Nogle gange er der en fest og der aftaler jeg med mine værtsforældre hvad tid de skal komme og hente mig. Jeg deltager også i PIE's arrangermenter. Jeg ELSKER dem. Jeg har så mange skønne venner fra de første 8 dage i Paris, inden vi alle tog afsted til vores værtsfamilier. PIE arrangerer nogle hyggelige og vel planlagt ture som jeg altid ser super meget frem til.

Mine forventninger inden jeg tog afstod var massere af baguettes og kedelige, strenge skoledage! Min daglig dag er bedre end forventet. Jeg spiser ikke massere af baguettes, jeg spiser KUN baguettes. Det var for sjov! Men baguettes er en utrolig stor del af de normale spisevaner i Frankrig. Jeg er glad for at gå i skole og ja lærerne er strenge og har ALTID ret, men alt i alt er det stadig sjovt at gå i skole. Jeg har et meget tættere forhold med min familie end jeg havde forventet. De har taget så godt i mod mig og behandler mig virkelig som om jeg var deres egen datter. Jeg havde forventet at gå i klasse med min værtssøster ville være irriterende og lede til mange problemer, men vi har det så godt sammen! I oktober havde vi nogle problemer men vi talte sammen om det og sagde at det var helt normalt at vi blev uvenner og irriteret på hinanden til tider! Vi er jo søstre i et år! Siden snakken har vi haft det bedre end nogensinden! Vi giver hinanden plads, har forskellige vennegrupper og respektere hinandens meninger. Jeg er så glad for min familie og min hverdag.

Jeg er helt i chok over så store fremskridt jeg har gjort med det franske sprog. Jeg kunne dårlig nok føre en samtale da jeg ankom hertil, og nu kan jeg snakke helt frit med mine venner og familie, med en accent, fejl her og der og mangel på ordforråd. Det er så fantastisk. Første dag forstod jeg ikke et ord af det mine lærer sagde i timerne. Nu hvis jeg koncentrere mig 100%, forstår jeg næsten alt hvad de siger! Det er virkelig fantastisk. Folk er utrolig søde og hjælpsomme til at lære mig fransk og forstørrer mit ordforråd.

Jeg er super glad for at være i Frankrig og kan kun anbefale det til andre. Jeg glæder mig til at se hvad de næste på måneder vil byde på! Hver dag er en oplevelse i sig selv.

Her er et billed med min værtssøster Lisandre og jeg som spiser rugbrød min danske mor sendte ned til La France! Min familie synes det smager som kage når brødet er lige kommet ud af ovnen! Hvilket af sjovt, da jeg synes det modsatte. Baguettes er ren slik for mig! Heldigt at der er en bager lige fem-minutters gå tur herfra. Ikke så heldigt for min bikini-body ;)

God weekend og glædelig jule-måned!

Bedste hilsner, Julie Klein-Ipsen​​

High School

Introduktion
Ansøgning
Pris

Go Campus

Introduktion
Ansøgning
Pris

Au Pair

Introduktion
Ansøgning
Pris

Trainee

Introduktion
Ansøgning
Pris

Om os

Om My Education

instagram_app_large_may2016_20032-facebook​ 

Adresse: Axeltorv 6, 1. 1609 København V - Tlf.: 70 27 30 11 - Email address: info@myeducation.dk