fbpx

Argentina

High school Argentina

High School Argentina - Et sted du aldrig glemmer

Tango, god mad, afslappet livsstil, fodbold, smuk natur med frodige sletter og bjergsøer, m.m. Det er det, du som udvekslingsstudent i Argentina vil have mulighed for at opleve på nærmeste hold.

I 2009 blev tango optaget på Unescos verdensarvliste og hermed udråbt til at være international kulturarv.

Tag på High School i Argentina – Det ottende største land i verden

Argentina er det ottende største land i verden og det andet største i Sydamerika. Argentina strækker sig over et stort område fra nord til syd, hvilket betyder, at der er forskel­lige klimazoner i landet. Du kan opleve dem på High School i Argentina.

Overalt finder du fantastiske landskaber og unikke attraktioner – fra de sydlige Andesbjerge til de nordlige ørkener til Iguazú vandfaldene til det storslåede dyreliv og de store vidder i Patagonia.

Der er noget for enhver smag. Iguazú vandfaldene i Iguazú Nationalpark regnes for at være blandt de mest vandrige i verden. ​Vandfaldene breder sig over 2,7 kilometer og 270 fald. Vandet falder op til 82 meter. Det dybeste enkelte fald kaldes Devil’s Throat og er 300 meter bredt. Iguazú Nationalpark kom på Unescos verdens­arvsliste i 1984.

I 1492 kom spanierne til Amerika. Da spanierne indtog Argentina bestod befolkningen af over 20 forskellige grupper af indianere. Landets navn stammer fra ordet “argentum” der betyder sølv.

Navnet stammer fra de første rejsende fra Spanien som kom til Rio Plato. Overlevende fra ekspeditionen mødte fok som gav dem gaver af sølv – landet havde store forekomster af sølv ved Pucará .

Mød indvandrere fra hele verden som udvekslingsstudent i Argentina

I dag er befolkningen sammensat af indvandrere fra hele verden – især, spaniere og italienere  – også mange danskere er tilbage i 1800 tallet immigreret til Argentina. Se også mulighederne for High School i Brasilien.

  • Som udvekslingsstudent på High School i Argentina indleder du dit ophold med en 5 dages orientation camp i Córdoba sammen med unge fra andre lande
  • Skoleåret starter i marts og slutter i november. Du ankommer i juli og følger klassen op i et nyt skoleår efter sommerferien. Sommerferien er på ca. 3 mdr. og går typisk fra midt december – begyndelsen af marts. (datoer varierer fra provins til provins)
Tag på High School i Argentina som udvekslingsstudent
01
Mulighed for opstartscamp

Under opholdet kan du tilvælge en 10-dages tur til Patagonia eller det nordvestlige Argen­tina.​

02
Demografi

Etnisk og kulturelt er argentinerne en blan­ding af Latinamerika og Europa. Over 90% af befolkningen stammer fra europæiske indvan­drere, især italienere, spaniere og tyskere. Kun en meget lille del af befolkningen er efterkom­mere af den oprindelige indianske befolkning.

​Er der noget Argentina er kendt for, så er det kød. Det gode oksekød er kendt over store dele af verden. Prøv f.eks. Asado eller Paril­lada. De spiser dog også en del lam og fjerkræ. Du må også prøve Mate, som er en drik, der minder om stærk te og er lavet af tørrede blade af planten yerba mate. Den serveres ofte i et tørret, udhulet græskar, som kaldes en kalabas.

03
Skolesystem

Skoledagen er typisk fra kl. 8 – 13 og på mange steder er skoleuniform påkrævet på High School i Argentina.

Argentinere er meget sociale, så du vil have mulighed for at følges med skolekammerater til diverse sports- og kulturelle aktiviteter.