Månedens historier 2016​/17

Konkurrencen går ud på at skrive "Månedens gode​ historie". Hver måned vil vi finde tre vindere. Læs alle vindernes historier fra årgang 16/17 herunder. 

God fornøjelse

Herunder kan man læse månedens historier fra Januar 2017 ​

2x Australien og Europa​

Helene - AUS/NZ

Hej MyEducation,

I sidste uge modtog mine forældre og jeg en mail fra kontoret på kontoret på min australske skole, de skrev, at det gerne ville se mig til en Award overrækkelse sammen med andre elever der også var udtaget. Fredag morgen skulle jeg så op og stå foran næsten 2000 mennesker hvor jeg fik overrakt min 'silver academic award'. 

Nu har jeg så fået mit bevis, og kan, på min skoleblazer, få broderet academic award winner, som jeg helt bestemt er glad for at kunne tage med hjem som et ekstra minde!

Skolen giver hvert år guld, sølv, bronze og en såkaldt improvement Award til elever baseret på deres final grades fra eksamenerne.

Jeg har sat virkelig stor pris på, at jeg hat fået muligheden for, at oplevelse og være en del af den her fantastiske skole. Tusind tak!

Mange hilsner Helene​

Cecilie Falck - UK

Hej med jer.
Tænkte at jeg lige ville fortælle en lidt sød historie fra mit ophold her i Wales.

Både i England og i Wales er navnet Cecilie ikke rigtig noget de kender til, så de har dermed også virkelig svært ved at udtale mit navn. Det kan man altså få mange sjove navne ud af men det kom der altså også en super sød historie ud af.

Da jeg var i College første dag, spurgte min lærer mig hvordan man udtalte mit navn, og jeg svarede selvfølgelig bare sådan som jeg normalt ville sige det. Jeg skulle sige det et par gange før de kom nogenlunde på rette spor af mit navn men de ramte den aldrig helt! De byttede nemlig "E" ud med "A" som det sidste bogstav og det fik dem altså til at sige Cecilia. Og der råbte en af drengene pludselig ud i klassen "Det er ligesom den der sang om Cecilia". Ved ikke om alle kender sangen derhjemme men den mest populære linje er i hvert fald "Cecilia, you are Breaking my heart". Lige siden har alle drengene sunget den sang når min lærer råber mit navn op og det er altså virkelig sødt. Især fordi jeg er på et sportsfag så vi er kun 4 piger i klassen og 14 drenge.

Små ting som det her gør altså bare skoledagen meget sjovere og meget mere hyggelig

Hilsen Cecilie​

Maria Olivia - AUS

Kære MyEducation.

Jeg har det super godt hernede! Jeg har en lille sød hverdags historie som jeg gerne vil dele med jer. Jeg går på en anden skole end mine værtssøskende, hvilket betyder at jeg skal tage toget om morgenen før ungerne tager i skole. Da jeg en dag kom hjem fra skole var jeg meget træt og udmattet. 

Det var en lang dag i skole og jeg var ikke i det bedste humør. Jeg kom hjem fra skole og gik ind og lagde mig i sofaen. På sofaen lå der et brev fra den mindste søster hvor der stod "min helt". Jeg åbnede brevet og der stod.

" Min helt er min Maria fordi hun altid får mig til at grine og hjælper mig med mine lektier."

Det lille brev smeltede mit hjerte og gjorde min dag meget bedre!

Herunder kan man læse månedens historier fra December 2016 ​

2x Nordamerika og Europa​

Anne - USA

Hej Myeducation,

Så kom hverdagen tilbage. Jeg håber I havde en god, våd jul og kom godt ind i det nye år uden alt for mange nytårsskader :)

Min juleferie var meget anderledes i år - både godt og ondt. Det startede virkelig koldt ud. Her i nord vest Wisconsin er det helt normalt at få ned til -35 grader celsius. Det var jeg også så 'heldig' at prøve. Det var så koldt, at hvis man tog en kop med kogende vand kunne man forvandle det til en sky af is og sne - blot ved at kaste den op i den iskolde luft. Flere fiskere benytter også denne mulighed for at tage deres truck med ud på isen og fiske (ice fishing).

Jeg havde set meget frem til julen: Havde bagt flere forskellige slags julesmåkager, min mor og far havde sendt adventsgaver + julekaldener til mine værtssøskende og jeg og selvfølgelig julehygge. Det startede også rigtig godt ud den 24. december. Jeg fik skypet min familie og ønsket god jul, derefter tog vi over til min værtsfars mor og stedfar for Christmas dinner og kirkegang. Men det hele blev hurtigt afbrudt - min værtsmors mor havde fået et hjertestop og var kommet på sygehuset.

Så min jul var meget hektisk. Hun gik bort par dage efter. Hele denne episode gjorde, at vi alle kom meget tættere på hinanden, som en rigtig familie. Og det, at jeg fik lov til at overvære en begravelse på nærmeste hold, var en stor oplevelse. Den måde de holder begravelser på i USA er virkelig smuk og fredsfyld. De fejrer den dødes liv. 

Der er powerpoint præsentationer, taler, blomster, sange, billeder mm. De har ligeledes en åben kiste, så du har mulig for at se personen en sidste gang. Efter bisettelsen kørte vi ud på kirkegården og hejste personen ned i jorden. 

Det var en kæmpe oplevelse, og jeg var meget taknemmelig for denne mulighed, da det ikke er noget man får lov til særlig tit. Selvfølgelig var det rigtig sørgeligt, og vi savner hende rigtig meget. Jeg står desværre også i en situation lige nu, hvor min værtsfars stedfar er døende og har mindre end en uge tilbage at leve i. Så det er en hård tid for os alle...

Jeg fortæller denne historie, da jeg gerne vil vise folk, at det ikke er en dans på røde roser. Du lærer en ny familie at kende - det bliver til din familie - og hver familie har sine op- og nedture, og jeg er glad for at være en del af det - også selvom det er hårdt nogle gange.

Knus Anne

Karen - Spanien

Så er det blevet tid til en lille opdatering her fra Spanien

Jeg er kommet ned til en helt fantastisk familie. De har taget rigtig godt imod mig, og jeg føler mig efterhånden som en del af familien. Det skal dog siges at det var en udfordring i starten at være i et andet land hvor man stort set ikke kan sproget. Der er dog gået et stykke tid og nu forstår jeg alt hvad der bliver sagt.

Alt er dog ikke fryd og gammen. Jeg har haft det lidt svært ved at få et ordentligt forhold til den ene af mine ”søstre”. Vi er begge to lidt indadvendte og jeg tror at det er derfor vi aldrig virkelig har fået os et tæt forhold. Vi går dog begge to til håndbold og for et stykke tid siden spillede vores hold venskabskamp mod hinanden. 

Det var en rigtig god oplevelse fordi mit hold ikke har nogen liga, men også fordi det gav mig en fælles oplevelse med søsteren. Da vi kørte hjem fra kampen havde vi lige pludselig noget som vi kunne snakke om. Vi endte faktisk med at snakke om kampen, finter, kontra og andre håndboldtekniske ting i mere end en time. Jeg tror ikke at vi før havde snakket så længe sammen uafbrudt. Lige siden er vores forhold bare blevet bedre og bedre. Isen er for alvor blevet brudt, og det føltes virkelig fedt.

Kæmpe stort knus fra Karen i Spanien

Thea- USA

Hej MyEducation.

I midten af december flyttede jeg ind hos min gode ven Will og hans søde familie. I min tidligere værtsfamilie opstod der desværre problemer, så sammen tog vi beslutningen om, at jeg skulle flytte. Det skulle lige pludselig gå meget stærkt med at flytte, og den første uge efter flytningen var meget travl.

Will og jeg havde begge eksamener, så vi læste sammen hver aften og nat i den uge. Derudover husede familien diverse julefester. Min værtsfar er colonel (oberst) i U.S. Air Force, så han holdt festerne for hans wing, internationale studerende m.m. Her på basen er der studerende fra forskellige steder i verden bl.a. Danmark, og til én af julefesterne mødte jeg Mathias, som er en dansk pilot i flyvevåbnet.

Jeg sætter stor pris på min nye værtsfamilie, som består af en mor, en far, tre brødre på 12, 17, og 20 år (den ældste er på college) og en søster på 8 år. De er alle meget venlige og imødekommende.

Jeg bor på Little Rock Air Force Base, som er en militærbase bedst beskrevet som en by i en by, hvor man skal have tjekket ID for at komme ind. På basen er der en lufthavn, da det er en Air Force Base, så jeg har efterhånden vænnet mig til at se fly fra U.S. Air Force og høre nationalmelodien dagligt. Derudover er der indkøbscentre, træningscenter, spisesteder, parker, boligområder m.m. Basen er en arbejdsplads for militæret, men også et hjem for folk i militæret og deres familier. Ved at bo på basen får jeg en stor military-experience, som jeg sætter utrolig stor pris på at få.

Fredag d. 30 december tog min værtsfar hele familien med i en C-130J fly simulator, som har en værdi af 150 millioner dollars. Her på basen er der 12 simulatorer. C-130J er et fly i U.S. Air Force, og vejen jeg bor på er opkaldt efter dette fly. I en simulator føles det præcis som om, at man flyver, og indeni ligner det præcis cockpittet i en C-130J. I militæret bruger de simulatorerne til at træne piloter m.m. Mathias, pilot fra Danmark, træner i disse simulatorer.

Mine værtssøskende og jeg fik alle lov til at styre flyet, præcis som var vi i et rigtigt fly. En pilot guidede os, og bag cockpittet styrede en mand simulatorens computer, som bl.a. styrer hvor i verden man befinder sig. Jeg var inde i simulatoren med mine to værtsbrødre på 17 og 20 år og min værtsfar. Min ældste værtsbror fik den første tur, mens vi andre stod bagved sæderne og fulgte med. Simulatoren bevægede sig samtidig med at vi fløj, så vi blev nødt til at holde fast i noget.

Jeg må indrømme, at jeg var skeptisk, da det blev min tur: hvordan skulle jeg kunne styre et fly?! Nervøst satte jeg mig i sædet og med hjælp fra piloten ved siden af mig, fik jeg lettet flyet. Min værtsfar foreslog, at jeg fløj over Hawaii, fordi at jeg i februar skal til Hawaii. Jeg fik både set Honolulu, Pearl Harbour, vulkaner og strande. Da det var tid til at komme “ned på jorden igen”, hjalp piloten mig igen, men det blev en lidt bumpet landing. Mine værtsbrødre og jeg fik alle lov til at flyve to gange, og jeg endte med at have den bedste landing! Det var en utrolig sjov og lærerig oplevelse.

Jeg fik lov til at introducere familien til danske traditioner i julen: Sammen med en veninde bagte vi vaniljekranse (som blev spist meget hurtigt), og til jul lavede jeg ris a la mande. Jeg flettede også julestjerner og julehjerter med min værtssøster, mens vi lod kalenderlyset fra Danmark brænde, og dermed talte ned til jul.

Mange hilsner fra

- Thea

Herunder kan man læse månedens historier fra november 2016 ​

AUS/NZ , Nordamerika og Europa​

Caroline - AUS/NZ​

Hej MyEducation,
Jeg ville lige sende en lille opdatering her fra New Zealand. Hernede er det småt begyndt at blive sommer, og jeg er skam allerede gået på sommerferie, men dog ikke helt endnu da jeg har stadig nogle små aktiviteter på skolen, som jeg bl.a. vil fortælle jer om.
På min skole, har vi en time valgfri sport hver onsdag, her valgte jeg Netball (dette er en af deres national sport, som oftest spilles af kvinder), så selvfølgelig skulle jeg prøve det! Det er en rigtig sjov, god og indviklet sport, med en masse regler. Den bedste måde og forklare det på er basketball, uden brættet bagved nettet og med nogle andre regler, ja jeg siger jer det er lidt indviklet, men har dog så småt lært det nu.

Nå men som sagt kommer sommeren stille og roligt, vi blev så tilbudt at komme ud og ro i kajak, i stedet for den sport vi normalt spillet, så i mit tilfælde Netball, så jeg sagde selvfølgelig ja.
Da en af de ting jeg har lært om kiwierne, er at de elsker deres ”outdoor” liv, så selvfølgelig skulle det da prøves. Nogle veninder og jeg valgte så at melde os, hvilket jeg overhovedet ikke fortryder nu!
De første par gange havde vi kajakerne inde i skolens pool, fordi vi skulle lærer nogle basic tricks. 

Vi startede ud med at lærer at ro og dreje rigtig, og sådan nogle ”basic” ting. Efter de første to gange, skulle vores lærer da lige vise os grønlænderen, så han syntes da vi skulle lærer hvordan man kunne redde sig selv, med hjælp fra hinanden. Så det vi skulle var, at gå to og to sammen, den ene var i en kajakken, mens den anden stod i vandet. Personen der stod i vandet skulle så tippe den anden rundt, så kajakken var på hovedet, også så skulle med så tippe den tilbage igen, ja det lyder jo altså simple, og det er det nok også for nogen, men ikke lige for mig

Jeg startede med at være i kajakken, og min veninde tippede mig ned i vandet, og tippede mig pænt tilbage igen, så hun var virkelig god til det. Så kom turen så til at vi skulle skifte, så nu var det altså mig der var i vandet, og hende der var i kajakken. Jeg tipper hende rigtigt fint rundt, hun er under vandet jeg får et rigtig godt krep om kajakken, og ligger alle mine kræfter i for at vende hende rundt igen… Hun kommer hurtigt op, og ja det lyder fint, men jeg er jo så stærke at jeg selvfølgelig for tippet hende hele vejen rundt, så hun ender op i vandet igen, og det var hun ikke lige frem klar på… Jeg mister så kreppet om kajakken, men for heldigvis hurtigt fast i kajakken igen, så der skete heldigvis ikke noget slemt, men det er en sjov historie at se tilbage på nu, for vi blev begge meget forskrækket.

Det eneste der var at gøre herefter var bare at prøve igen, så vi fortsætte og der skete ikke flere ulykker, heldigvis. Herefter lærte vi så at redde os selv ved hjælp af en andens kajak, hvilket er meget svært men det er blevet lært, og det gik meget bedre and at da jeg skulle hjælpe min veninde. ​Efter vi havde lært nogle gode og hjælpesomme ting, skulle vi selvfølgelig ud og afprøve det i vandet

Jeg bor så dejligt, at jeg kan sige at jeg bor lige ved den største og en af de smukkeste national parker, som kaldes Fiordland, her i New Zealand, så det var jo her det skulle afprøves.
Det er altså noget af det smukkeste at ro i kajak her, så jeg har selvfølgelig tilføjet nogle billeder, fra en af vores ture i søen, hvor man så kan se de flotte bjerge i baggrunden.


Næste år skal jeg så have Outdoor (dog kaldes the Recskills, på min skole), som et skole fag lige ledes som engelsk og matematik, så det glæder jeg mig allerede super meget til, for først term består af kajak og paddleboarding.

Lige til sidst har i jo bedt om et billede af os i skoleuniform, så har ventet til jeg fik mit klasse billede, så jeg kunne tilføje det, så i både kunne drengenes og pigernes uniform. På billedet er det vinteruniformen, da det blev taget næsten da jeg kom. Jeg kan ikke sende billeder af sommeruniformen, da jeg ikke fik sådan en, da jeg næste år skal i year 13, så det sidste år på college, har man ikke uniform på.

Mange hilser helt fra New Zealand,
Caroline​

Rose- USA​

Hej med jer på kontoret.


Tiden flyver i den grad afsted og i dag (jeres tid), er det præcis 4 måneder siden, at jeg tog afsted på mit livs eventyr. Et eventyr beskriver egentlig utrolig godt, hvordan mit udvekslings år er. Jeg får oplevet en hel masse fantastiske ting, som jeg aldrig ville have oplevet ellers. Midt i alle de gode “eventyr” oplevelser, så kommer der også noget uventet en gang i mellem. Hjemve, alt for lange skoledage og kedeligt og trist humør dukker op en gang i mellem. Sådan er det bare, og det er oftest når jeg aller mindst venter det. Denne side af udveksling skal der bestemt ikke lægges skjul på, fordi jeg er sikker på, at det sker for alle.

Nok om det. Min værtsfamilie er fantastiske, og jeg er i den grad blevet en vaske ægte “Brewster”. De tager mig rundt til en masse forskellige ting i området, og jeg kunne skrive flere tusinde sider( ej okay, men næsten da) sider om alt det jeg oplever. Dog tænkte jeg, at jeg ville skrive lidt om min første Thanksgiving. Kort sagt, så er det jo en amerikansk helligdag, hvor man faktisk bare spiser mad i lange baner. Det gjorde vi bestemt også. Vi havde fri fra skole onsdag, torsdag og fredag. Torsdag var Thanksgiving, og der var vi ude og besøge min værtsfars onkel, senere på aften fik vi selv gæster af den anden side af familien.


Vi spiste en masse mad, bla. kalkun, skinke, pies osv. Dagene op til, blev brugt i køkkenet, hvor der blev gjort klar til den helt store middag. Fredag = black friday, og det fik jeg også oplevet. Vi startede allerede sent torsdag aften til lidt efter midnat, hjem og få et par timers søvn, inden vi tog ud og købte nogle gode ting på udsalg igen kl 5 om morgenen. Nogle amerikanere er altså lidt skøre, når det kommer til udsalg og gode “deals”, men det var nu sjovt at opleve.


Her i USA begynder mange amerikanske familier så småt at pynte op til jul efter Thanksgiving. Det gjorde vi også samme weekend. Vi var ude og vælge vores juletræ, dekorerede det, og pyntede hele huset op. Derudover har vi også “julehygget”, som vi gør i Danmark. Mine forældre hjemmefra havde i oktobermåned sendt en pakke herover til mig, den indeholdte bl.a. en adventkrans og et kalenderlys. Det er taget i brug, og er et hit herovre. Min værtsfamilie er faktisk utrolig interesserede i de danske juletraditioner, så de får oplevet lidt af hvert.

I søndags lavede jeg risengrød på rigtig gammeldags manér, som min farmor har lært mig, med at komme den i dynen. Børnene elskede det, og selvfølgelig blev der gemt en lille portion til deres lille nisse Frankie. Han er deres magiske “Elf on the shelf” nisse, og børnene synes at det var så sejt, at han fandt den lille skål oppe på loftet, og at den var tom mandag morgen.​


Samme dag blev der flettet julehjerter, tændt adventskrans og åbnet en lille adventsgave, som jeg havde lavet til min værtsmor. Jeg havde bare lavet et lille skilt, der siger “Glædelig jul”. Adventsgaver er heller ikke noget de gør herovre, så de synes de var så sødt. Nu går hele familien rundt og prøver på at sige “glædelig jul”. Det er rimelig morsomt! I morgen min tid, der er det igen søndag, og der skal tændes lys i adventskransen. Derudover er planen, at vi skal lave dansk julekonfekt. Min absolutte yndlings juleguf. Glæder mig til at se, hvad de synes om det. Mine højtelskede lakridser, som jeg har fået sendt hjemmefra, er kun et hit hos min værtsmor. Alle andre der har smagt det har ikke kunne fordrage det, haha. Det er en rigtig dansker ting.

Ellers er der nu kun én almindelig skoleuge, og så mid terms inden juleferie.

Som sagt kunne jeg fortælle meget mere, tænkte at jeg bare ville fortælle lidt om hvad amerikanerne synes om min måde at “julehygge” på.
Jeg håber, at I har det godt derhjemme, fordi her går det bare godt!!

Knus og store julekram fraRose og Fam Brewster i Tennessee

Cecilie- Wales​

Hej MyEducation,

Så er det vist tid til at fortælle en lille historie fra mit ophold her i Wales/Swansea.

For et par uger siden Skypede jeg med min mor hjemme i Danmark. Hun fortalte mig at hun skulle opereres igen (tredje gang) og det gjorde mig selvfølgelig virkelig ked af det eftersom man bare gerne ville kunne være der og holde hende i hånden. Men vi ved jo alle sammen godt at der vil være tidspunkter hvor man bare savner folk derhjemme ekstra meget.

Heldigvis er jeg i den bedste værtsfamilie som i den svære periode bare var der for mig. De gav mig ekstra lange krammere, købte min yndlingschokolade med hjem til mig, og i det hele taget fik de mig bare til at grine og tænke på andre gode ting! Det fik mig virkelig til at tænke på hvor heldig jeg er at få lov til at komme ind i en familie i et andet land, og at de tager mig som deres egen.

I sidste ende ved jeg jo at min mor får det godt igen. Tænker også at det er en del af oplevelsen, at føle hvor meget man elsker, savner og holder af dem derhjemme.

Jeg håber virkelig alle derude har det godt hvor de nu end er, jeg har det i hvert fald mere end lækkert og nyder hvert øjeblik.

-Cecilie

Herunder kan man læse månedens historier fra oktober 2016 ​

AUS/NZ , Nordamerika og Europa​

Helene AUS/NZ​

​Hej MyEducation,

Jeg tænkte, jeg lige ville indsende en lille sjov oplevelse, jeg havde er for et par uger siden! Gennem de sidste 3,5 måned har jeg fået et helt specielt forhold til min værtslillebror, Sammy på 11.

Han er sådan lidt blevet min 'bedste ven' i familien, vi sidder altid og laver lektier sammen efter skole, hvis vi altså ikke er ude og spille fodbold i haven. Sammy's storebror er på udveksling i spanien og har efter et mindre heldigt match, været nød til at flytte familie.

Selve flytningen skete meget pludseligt, og jeg tror ikke, at Sammy forstod at Jonah flyttede, fordi det ikke gik hos familien, og ikke uden grund.

Så en dag da vi fulgtes til skole sagde han: "Helene, ved du hvad det mest stressende ved at have en

udvekslingsstudent er?" Jeg blev sådan lidt, åhh hvad nu, synes han det er stressende at have mig boende. Men jeg kunne ikke rigtig svare andet end 'nej det ved jeg ikke'. "Det mest stressende er, at du ikke ved, hvornår de er væk! Tænk hvis jeg kommer hjem fra skole en dag og du så er flyttet."

Jeg prøvede at berolige ham og sige, at vi viste jo godt jeg skulle hjem i april, og at jeg ville blive hos deres familie resten af tiden. Men at se ham bekymre sig så meget, og sætte pris på at jeg var familien var simpelthen så hjertevarmende og bekræftede mig i, at det var den helt rigtige beslutning at tage på udveksling her i Australien.

Hilsen Helene

Astrid - USA

Hej MyEducation!

Jeg vil da lige benytte lejligheden til at sende endnu en lille hilsen herover fra - det er bestemt ikke altid lige nemt at være foreign exchange student, hvilket alle, der har lyst til at være udvekslingsstudent senere hen, skal være fuldstændig afklaret med; men hold da op, hvor føler jeg bare, at jeg allerede har lært meget - både om en ny kultur og om mig selv. Min værtsfamilie er simpelthen så søde, og det er meget anderledes for mig her, da jeg nu har en midlertidig lillesøster i stedet for en bror! 

Nu er det snart Halloween, og jeg har da også fået forberedt mig fuldstændig; i år står kostumet på en sød, lille minion. Vejret i Tennessee skifter dog konstant, så jeg er ikke sikker på, om det bliver for koldt. Det er slet ikke ligesom i Danmark, hvor det er regn og kulde året rundt - Tennessee kan være syv grader om morgenen, og alligevel ender jeg med at træne i 30 graders varme: vildt!

Min hilsen skal omhandle min første cross country sæson. Ikke blot om konkurrencerne og meet’sne, men også om min nyopfundne passion for rent faktisk at løbe en tur i den frie natur og så også det med at være på et team og ”pace” hinanden. Nu er det nemlig allerede tid til at runde sæsonen af, hvilket vi ”fejrer" i næste weekend med en overnatning hos en fra holdet. Det bliver så hyggeligt! De har arrangeret, at alle medbringer noget amerikansk slik, så vi, udvekslingsstudenter, kan prøve det af. Poptarts, s’mores, oreos, skittes, caramel popcorn - uhm!

Da jeg først ankom til Tennessee, ville coachen ikke lade mig komme på holdet - ej heller måtte Rose, den anden danske udvekslingsstudent på min skole, få chancen for at løbe. Efter en længere snak frem og tilbage fik vi så lov til at træne med dem; og det må siges at være endt ret godt. Rose og jeg har haft de bedste tider af pigerne på holdet til vores meets - og det på trods af hede (40 grader) og en masse hård trailløb i skovene. For nogle uger siden var meetet arrangeret på en af de såkaldte ”pumpkin patches”, hvilket er en farm med en masse græskar og varm kakao - SÅ hyggeligt, og jeg har da også senere hen besøgt flere med både min værtsfamilie og en gruppe venner.​

Ruten var forholdsvis flad, men hård, og de havde placeret zombier og klovne (!!) rundt omkring. Til sidst rundede vi af i en corn maze, og så var der også medaljer til de 15 hurtigste. Rose og jeg blev nummer 1 og 2 ud af alle pigerne, alt imens vores hold blev nummer 1 samlet. Hvor var jeg bare glad, træt og stolt bagefter!

Cross country er en fantastisk sport. I Danmark spillede jeg fodbold gennem flere år, men besluttede mig for at prøve noget nyt af i år, hvilket jeg på ingen måde har fortrudt! Distancen er fem kilometer i alt slags terræn. Jeg har aldrig haft den opfattelse, at løb kunne være en teamsport - men med dette supersøde hold og en glimrende coach, har jeg fundet ud af, at det er sjovere at løbe sammen, så man kan pace hinanden og komme med opmuntrende tilråb.

Da det også er fall nu her i Tennessee, er bladene så småt begyndt af skifte farve og drysse ned langs de små stier, vi løber på. It’s fall, y’all, som de siger her i syden.

​​

Hvor kommer jeg bare til at savne cross country - men heldigvis har jeg fået nogle supergode venner på holdet, som jeg skal løbe track med til foråret, og som har lovet at give mig et indblik i endnu flere sider af den amerikanskekultur. Det er fantastisk! Tusind tak for at give mig denne awesome mulighed!

Kærlige amerikanske sydstatskram

Astrid

PS: Og så har jeg da også fået bagt noget rugbrød! IKEA er så meganice at sælge rugbrødsmix på amazon, så forleden bagte jeg noget brød - ikke alle amerikanernes smag, men det betyder jo bare, at der er mere til mig. Hahah! Nybagt, dansk rugbrød med ost, smør og et glas mælk kan virkelig ikke gøres bedre. Det er rart med noget dansk!

Lige en lille tilføjelse… Jeg løb et cross meet i dag, Mine to søde venner, Madison og Lauren, havde lavet et skilt til både Rose og jeg. Desuden var jeg ude og stemme (early) med min værtsmor i dag - utrolig spændende og interessant at se, hvordan de gør det her; de stemmer via en computer i stedet for i hånden, som vi gør i Danmark.

Man måtte ikke tage billeder indenfor, men der var små boder udenfor, hvor de forsøgte at overbevise folk om, hvad de skulle stemme - min værtsmor var dog urokkelig på det punkt, så det fik de ikke meget ud af, hahah :)​

Pernille- UK

Hej MyEducation,

Jeg vil gerne fortælle lidt om det har jeg har oplevet og om min hverdag indtil videre mens jeg har været her i UK.

Det her er min skole. Den er meget større end bare den bygning, der er faktisk hele 6 bygninger. Jeg har fotografi, kunst og musik som fag, og jeg kunne ikke være mere glad for dem. Før jeg kom herhen spillede jeg klarinet og tværfløjte, og her studerer jeg tværfløjte. 

Jeg er med i deres woodwind band hvor vi spiller hver fredag med de andre elever. I selve musiktimerne har vi om musicals, så jeg får set en masse musicals. Jeg var for nylig inde og se Miss Saigon, og det var virkelig en fantastisk oplevelse! Helt klart noget der kan anbefales.

I fotografi skal vi i oktober måned til Bristol for at tage en masse billeder, og studere forskellige fotografter, så det ser jeg også meget frem til. Vi har haft gang i en masse ting i fotografi, og alt det arbejde vi laver kommer ind i en skrabbog, som i slutningen af året skal bedømmes og så får vi karakter ud fra den. Her er et billede af bare en brøkdel af det arbejde jeg har lavet.​

Vi er kun 3 elever i kunst, så der er massere af tid til hygge, og det er nemmere at fokusere på ens arbejde, da vi kan få hjælp hvis vi har brug for det. Vi har jeg to forskellige lærer, så vi har om to forskellige ting baseret på ét overemne. Vores overemne er miljø. Med min kvindelige lærer har vi om en kunstner ved navn Andy Goldsworthy, som er specialiseret i landkunst. Vi har selv lavet landkunst, og andre spændende worksshops. Med min mandelige lærer har vi om en kunstner ved navn John Piper, så i hans timer maler vi gamle bygninger i med inspiration fra John Pipers stil. Her er et maleri jeg har lavet med inspiration fra John Piper.

Jeg har fået en sketchbog i kunst, som jeg kan tegne i lige når jeg har lyst. Det her er nogle stykker af det jeg har lavet indtil videre. Jeg håber at jeg er blevet bedre i slutningen af året, selvom det her også er meget tilfredsstillende.

Alt mit arbejde, vigtige ting, billeder jeg har taget, biografbilletter m.m. putter jeg i en skrabbog jeg har lavet over mit udvekslingssår, så når jeg kommer hjem kan jeg se tilbage på denne fantastiske oplevelse lige når jeg har lyst.

Det var hvad jeg havde at fortælle for denne omgang, jeg ser frem til 9 måneder mere fyldt med en masse spændende oplevelser, og en masse historier at fortælle når jeg kommer hjem.

Pernille​

High School

Introduktion
Ansøgning
Pris

Go Campus

Introduktion
Ansøgning
Pris

Au Pair

Introduktion
Ansøgning
Pris

Trainee

Introduktion
Ansøgning
Pris

Om os

Om My Education

instagram_app_large_may2016_20032-facebook32-youtube-2

Adresse: Axeltorv 6, 1. 1609 København V - Tlf.: 70 27 30 11 - Email address: info@myeducation.dk