Vores destinationer

Find den destination, der passer til dine ønsker

Se alle vores destinationer

MyEducation sender hvert år mange unge på uddannelse i udlandet via High School ophold.

Der er så mange spændende lande, at det kan være svært at vælge. Når du sammen med dine forældre overvejer lande, så bør du først og fremmest tænke på, hvilket sprog du gerne vil være flydende i, herunder også hvilken sproglig dialekt (f.eks. fransk i Frankrig eller i den fransktalende del af Canada). Når det er på plads, så bør du overveje, hvilket land/kultur du kunne tænke dig at lære at kende rigtig godt på din uddannelse i udlandet.

Din mavefornemmelse skal du lytte godt efter. Når beslutningen er taget, så stol på din mavefornemmelse og start på dit livs rejse med åbent sind.

Det kan lyde som store ord. Men vores erfaring siden 1995 vidner om, at det er en rejse, der påvirker dig for altid. Tidligere og nuværende elever fortæller os at større selvstændighed og modenhed er åbenlyse fordele som betyder meget, når du skal starte i gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse efter hjemkomst. ​

Usa - landet med de mange muligheder - Josephine Clausen

Oversøiske destinationer

USA

– Virkeligheden fascinerer

​Vi som bor i et af Europas små lande, kan have svært ved at forestille os de store dimensioner i USA. Fra østkysten til vestkysten er der lige så langt som fra Danmark til ækvator. Når det er tid at spise morgenmad i New York, så hersker der endnu 3 timers nattero i Los Angeles.

High School elever til USA kan frit vælge, hvordan opstarten skal være. Der er flg. muligheder:

  1. Direkte ankomst til værtsfamilie
  2. Starte med 3 dage i New York sammen med andre unge fra Danmark og andre lande. En 100% oplevelsestur.

”Land of Opportunities” – Mulighedernes land

Sådan siger man om USA, og det gælder også for High School i USA. Når du vælger USA som værtsland for din uddannelse i udlandet, har du nemlig fem valgmuligheder:

1. Det traditionelle High School program

Hvor i USA du kommer til at bo og gå i skole afhænger af, hvilken familie, der vælger at have dig boende og skolen, som vil optage dig. Du vil altid skulle gå på den High School i USA, som hører til det skoledistrikt, hvor værtsfamilien bor. Dette program er for dig, som er nysger­rig efter at opleve verden og er helt åben overfor, hvor i USA du kommer til at bo. Du skal vælge dette program, hvis du er 100% åben og imødekommende over for både værtsfamilie og skole.

2. Direct Placement (selvvalgt familie)

Med Direct Placement kan du – uden ekstra omkostninger – vælge, hvor du gerne vil bo og gå på High School i USA. Dette program er for dig, som kan lide i god tid at vide, hvor du skal bo og gå i skole. Det kræver blot, at du selv kender en familie, du kan bo hos. I må IKKE være beslægtede, da det iflg. lovgivningen er forbudt at bo ved familie. Hvis familien har en ren straffeattest og ellers lever op til kravene, kan de godkendes som værtsfamilie.

3. Regional  eller Statsvalg

Hos MyEduction kan du vælge hvilket område du gerne vil bo i. Vi har delt USA op i 4 regioner – West, Central, South eller East. Hvis du tilmelder dig inden 1. december 2018, er regional valg gratis. Derefter vil det koster k5. 5.000,-. Vi har også Statsvalg, hvor du kan vælge 3 stater du gerne vil placeres i. Statsvalg koster kr. 5.000,- frem til 1.december 2018, derefter vil det stige til 8.000,- kr.

4. Private High School Classic

Har du valgt Private High School Classic, vil du på et tidspunkt efter din ansøgningspakke ligger i USA, modtage en liste med 7 – 9 privatskoler. Du skal prioritere 3 skoler fra listen, hvorefter vi – ud fra dine prioriteringer – søger værtsfamilie i skoledistriktet. Med pri­vate High School i USA kan du komme med ønsker til fag. Disse ønsker vil der blive taget højde for i udarbejdelse af listen over skoler, du præsenteres for. Hvorvidt der er plads på et ønsket fag afhænger af elevsituationen ved ankomst.

5. Private High School Preferred

Hvis du vælger du Private High School Preferred, kan du vælge hvilken som helst af skolerne i dette program. Så her har du fuld valgfrihed og ved på forhånd hvor skal hen. ​Private High Schools ligger spredt ud over hele lan­det. Herunder kan du hente et Excel ark med meget detaljerede informationer om hver enkelt Private High School. Du finder også oplysning om hvilke fag, sport, fremmedsprog, og klubber, som skolen tilbyder.

Private High School Excel ark

6. Choice Plus High School​

Med Choice Plus vælger du lige præcis det skoledistrikt i programmet, du kunne tænke dig at gå i skole. Dermed vælger du også den stat, du gerne vil bo i. Skoledistriktet beslutter så hvilken af skolerne i distriktet, som er med programmet, du skal gå på. Skolerne i dette program er attraktive offentlige skoler, der tager sig betalt for at reservere et antal pladser til udvekslingsstudenter på High School i USA.

Argentina

– et sted du aldrig glemmer

Argentina er det ottende største land i verden. Landet strækker sig over et stort område fra nord til syd, hvilket betyder, at der er forskel­lige klimazoner. Overalt finder du fantastiske landskaber og unikke attraktioner – fra de sydlige Andesbjerge til de nordlige ørkener til Iguazú vandfaldene til det storslåede dyreliv og de store vidder i Patagonia. Der er noget for enhver smag. Iguazú vandfaldene i Iguazú Nationalpark regnes for at være blandt de mest vandrige i verden.

Vandfaldene breder sig over 2,7 kilometer og 270 fald. Vandet falder op til 82 meter. Det dybeste enkelte fald kaldes Devil’s Throat og er 300 meter bredt. Iguazú Nationalpark kom på Unescos verdens­arvsliste i 1984.

Under opholdet kan du tilvælge en 10-dages tur til Patagonia eller det nordvestlige Argen­tina.

 

Vælger du at tage et High School år i Argenti­na vil du træffe imødekommende mennesker, som er nysgerrige efter at lære om andre natio­naliteter. Det gør det nemt for udvekslingsele­ver at falde til.

Skoledagen er typisk fra kl. 8 – 13 og på mange skoler er skoleuniform påkrævet.

Argentinere er meget sociale, så du vil have mulighed for at følges med skolekammerater til diverse sports- og kulturelle aktiviteter.

Australien

– adventure in the outback

Tag det store spring og lær engelsk i kænguruens land. Australien har det hele. Et helt kontinent venter på dig. Størstedelen af australierne stammer fra Europa (op til 90%). Kun omkring 3% udgøres af den oprindelige befolkning – aboriginals.

Indtil for ca. 200 år siden var landet kun beboet af aboriginere. Australiere er kendt for deres laid back stil, dvs. deres afslappede væremåde og imødekommenhed.

Stort tilbud hvad angår fag

Skoleundervisningen ligner meget den, der finder sted på den amerikanske High School.

De obligatoriske fag er engelsk, matematik, naturvidenskab, geografi og fremmedsprog.

Ud over dem kan man vælge mellem forskellige andre fag. I idræt findes der ud over de almindelige sportsgrene også rugby og cricket, som er typisk australske sportsgrene.

Ture under dit ophold

Som udvekslingselev i Australien vil du også få mulighed for at kunne tilvælge nogle ture, så du kan se noget mere af landet end lige der, hvor du bor.

Der vil være flere muligheder, som du vil få oplysning om ved ankomst. Der vil være forskellige ture, så der er noget for enhver smag og økonomi.

På det almindelige High School ophold i Australien ved du ikke på forhånd, hvor du kommer til at bo og gå i skole.

​Det er en værtsfamilie, der vælger hvem de vil have boende og den lokale skole som vælger at optage.

Dette program er for dig som er helt åben overfor hvor i Australien du kommer til at bo. Prisen for dette program er den sammen uanset hvor du skal bo og gå i skole.

Australien Choice

– Vælg skole efter dine interesser & ønsker

På Australien Choice programmet kan du vælge, om du vil være afsted i 3 måneder, 5 måneder, 9 måneder eller et helt academic year, som er 11 måneder. Der er ingen geografisk begrænsning – du kan komme til det nordlige Queensland, til storbyerne Sydney, Adelaide, Brisbane, Melbourne og Perth, og du kan komme til Tasmanien. Sidst men ikke mindst – hvis du har ønske om specielle fag og/eller sport, kan vi rådgive dig om hvilken skole du skal vælge, så du kan få dine faglige og sportslige ønsker opfyldt.

​Det kan være svært at vælge, når der er mange muligheder. Men tænk over hvad der er vigtigt for dig og tag udgangspunkt i det. Du kan f.eks. basere dine ønsker på geografi, som de fleste gør, og her har du flg. muligheder:

·​Queensland

·​New South Wales

·​Victoria

·​South Australia

·​Western Australia

·​Tasmanien

 

Support under opholdet

Skolerne byder dig velkommen. Du vil få en koordinator på skolen, som vil være din kontaktperson under opholdet. Det er en person, du kan få fat på 24/7 og som vil være dig behjælpelig i forhold til din værtsfamilie, skolekammerater og øvrige personale på skolen. Herudover vil du også få en kontaktperson hos vores australske partner.

Hvordan foregår processen?

Efter du er optaget hos MyEducation på programmet Australien Choice, skal du lave en ansøgningspakke til skolen. Inden da, skal du vælge, hvilken stat du vil bo i og oplyse tre skoler i prioriteret rækkefølge, som du er interesseret i. Der vil blive gjort alt for at du kan optages på din første prioritet. Skolerne vil blive præsenteret for din profil og din ansøgningspakke ligesom også Education Department gennemgår din ansøgning. Når du er godkendt begge steder får du en såkaldt Offer For a Place, og så kan den endelige optagelse på skolen sættes i gang.

Pris for et skoleår

Queensland: fra 156.995.-

New South Wales: fra 157.995.-

Victoria: fra 155.995.-

South Australia: fra 145.995.-

Australian Capital Territory: fra 154.995.-

Tasmania: fra 149.995.-

Brasilien

– natur og smittende livsglæde

Brasilien er meget mere end fodbold og samba. Alle har nok set billeder af fantastiske karnevalsoptog med fantasifulde og flotte dragter.

Forestil dig et skoleår i dette imponerende sydamerikanske land, hvor hovedsproget er portugisisk, og som har en rigdom på kultur og traditioner, der overgår de fleste lande i verden.

Brasilien har lidt af det hele, og dertil kommer et tropisk klima, så temperaturen kun varierer lidt hen over året. Og som de selv siger: det bedste møder du når du ankommer – nemlig befolkningen.

Lige meget hvor du kommer hen, vil du møde et ualmindeligt venligt folk, hvor det er familien, der er det vigtigste.

Du vil evt. starte dit ophold med en uge på camp, hvor du vil blive introduceret til det portugisiske sprog og den brasilianske kultur. Afhængig af antal elever kan dette dog blive aflyst.

Den brasilianske high school er 3 årig. Som udvekslingselev vil du blive placeret på det trin, der passer til din alder og dine karakterer.

Canada

– en storslået oplevelse​

Uendelige store ahornskove, kæmpemæssige sletter med mange søer og Rocky Mountains’ snedækkede bjergtoppe. Det er et af de billeder mange har af Canada. Men landet er meget mere. Hvad angår arealet, så indtager Canada over halvdelen af det nordamerikanske kontinent og er således større end USA. Målt på areal er Canada verdens næststørste land.

​Du skal have forkundskaber i fransk for at komme til den franske del af Canada. Har du ikke det, bør du starte på et franskkursus snarest. Det er ikke alle canadiere i Quebec som taler engelsk..

Med i prisen til den fransktalende del af Canada er et obligatorisk kultur og sprogkursus ved ankomst.

 

Outdoor activities

Canadierne elsker sport. Det starter allerede i skolen, hvor sport spiller en stor rolle. Efter undervisningen begynder de såkaldte “extra curricular activities”, hvor alle elever har mulighed for at deltage. Skolerne har ofte mange workshops i f.eks. musik, kunst, geologi, astronomi, klima, m.m., som eleverne kan vælge at deltage i. Derudover er der mange forskellige sportsaktiviteter som f.eks. ishockey, lacrosse, basketball, fodbold, amerikansk fodbold, etc. Om vinteren er det specielt ishockey, ski- og skøjteløb, der optager fritiden.

Fransk Canada – Québec

Få muligheden for at tale fransk i Quebec som er den største provins i Canada. Quebec har deres egen unikke identitet, kultur og sprog. Hovedbyen i Quebec er Montreal.

I 2006 fik Quebec anerkendelse som en nation i Canada – men altså ikke selvstændighed. Québec er kendt for sin unikke kultur, historie og venlige og imødekommende befolkning. Québecs store areal giver mulighed for at opleve en fantastisk natur.

I Québec ender Ecole Secondaire med 11. klasse. De fleste udvekslingselever kommer i denne klasse.

Mexico

– spændende, eksotisk og stærk

At tilbringe et skoleår i Mexico – mayaernes og aztekernes gamle land – giver ikke kun sol men også varme fra en helt speciel kultur, der sætter stor pris på sine medmennesker.

Som MyEducation udvekslingselev kommer du til at opleve livet i én af de traditionelle mindre byer eller forstæder.

​Efterhånden som du bliver flydende i spansk vil du opleve landet på en måde, som aldrig ville kunne lade sig gøre, hvis du besøgte landet som turist.

Sport er en stor del af den mexicanske kultur hvad enten det er som udøver eller som tilskuer. Skolerne tilbyder mange forskellige sportsgrene, og om sommeren er det populært at dyrke sport ved stranden.

På den lokale High School vil du hurtigt møde nye venner og dermed få en ualmindelig god lejlighed til at møde det mexicanske folk.

Skoleåret som er delt i 2 semestre går fra midten af august til første uge af juli. Der er skoleuniform på de fleste skoler. På nogle skoler er der kantine, ellers medbringer du madpakke.

New Zealand Choice

– På én gang tropisk hede og sne

‘Kia Ora’ og ‘Haere mai’ er Māori sprog og svarer henholdsvis til ‘Hello’ og ‘Welcome’ på engelsk. Maorierne er New Zealands oprindelige befolkning, som i 1987 opnåede, at deres sprog blev gjort officielt sammen med engelsk.

Du vælger selv hvilken skole du vil gå på

På traditionelt High School program i New Zealand regulerer den new zealandske regering det antal udvekslingselever, som kan få lov til at rejse ind. Kun samme antal, som de selv sender ud, kan få lov at rejse ind på det traditionelle program, hvorfor mange elever fra hele verden må opgive New Zealand som mål for High School ophold.

​På vores New Zealand Choice program er der derimod ingen begrænsning på antal udenlandske elever. Derfor kan alle med en drøm om at komme til Kiwiernes land få drømmen opfyldt. Under opholdet bor du hos en værtsfamilie, som skolen har kontakt til.

Fleksibilitet tilpasset dine ønsker

På New Zealand Choice programmet kan du vælge lige præcis den skole, du gerne vil gå på, såfremt skolen naturligvis ikke er fuldt optaget. Det er helt almindelige offentlige skoler, men de tager betaling for at optage udenlandske elever, og derfor har den new zealandske regering ingen restriktioner i forhold til at tillade udvekslingselever indrejse. Udgiften varierer fra skole til skole.

​Dit valg af skole kan f.eks. afhænge af hvor du gerne vil bo, om du måske vil bo tæt på kystområder, gerne vil have bestemte fag, bestemt sport, går efter en bestemt størrelse skole, antal internationale elever, etc.

Introkursus til den new zealandske kultur

Du starter opholdet med et fem dages forberedelseskursus, hvor du sættes ind i den New Zealandske kultur og pudser de engelske gloser af. I løbet af dette kursus forbereder du dig til livet i landet og samlivet med din værtsfamilie. Herudover vil der også være diverse aktiviteter. Dette introkursus afholdes i Wellington eller Auckland afhængig af hvor i New Zealand du skal bo.

Fandt du din oversøiske drømme destination?

Destinationer i Europa

Studieophold i England / Wales

– masser af traditioner

Alene af den grund er et studieophold i England eller Wales et betydningsfuldt skridt ind i din fremtid.

England er meget mere end sproget. Det er hjemlandet for Harry Potter, mange kendte krimiserier, som du måske kender fra TV eller nettet. England er i det hele taget meget kultur, bl.a. teater og musik – ikke mindst musicals. Derudover er der også stor fokus på mode i hele landet.

Hvis du tænker på England og mad, så er det ikke til at komme udenom ’fish and chips’. Eller prøv et utal af de mange ’pies’ som ’steak & kidney pie’ eller Yorkshire budding. Du skal nok få mulighed for at prøve en masse nye smagsoplevelser på dit studieophold i England.

For at du fra begyndelsen kan få optimal udbytte af dit skoleår og studieophold i England, skal du allerede i forvejen beherske det engelske sprog godt. Efter afslutningen af dit ophold vil dine sprogkundskaber med sikkerhed have nærmet sig en høj grad af perfektion.

I England/Wales bliver du placeret i Sixth Form eller Sixt Form college.​

Frankrig

– elegance, gastronomi og livsglæde

Et skoleår i Frankrig

Frankrig er indbegrebet af kultur, smuk natur, mad og mode. Mange franskmænd elsker at læse og se film og ikke mindst diskutere begge dele med deres venner og familie. Du ser ofte både unge og ældre sidde og læse en bog eller dagens avis på en café, mens de får en lille kop espresso. Franskmænd bruger ofte også byernes parker til at stresse af med en bog i en pause fra skole eller arbejde.

De har en afslappet livsindstilling som gør, at hvis tingene ikke lige går som forventet, så siger de: ‘C’est la vie’ (sådan er livet).

Du skal kunne noget fransk inden afrejse. Du skal helst have haft fransk i 1 – 2 år. Lever du ikke op hertil skal du i gang med et intensivt kursus før din uddannelse i udlandet, så du kan nå at få en sproglig basis at bygge videre på.

​​Prisen er inklusiv en uges intensivt sprog- og kulturkursus i starten af opholdet m. indlagt sightseeing.

Som opstart på dit ophold vil du deltage i en uges sprogkursus i Paris, hvor du samtidig præsenteres for fransk kultur. På dette kursus vil du være sammen med andre unge fra hele verden, som også har valgt at tilbringe et skoleår i Frankrig.

Holland

– tæt på, og så alligevel interessant anderledes

Hollændere er generelt meget begejstrede for Danmark, og den interesse vil du opleve som imødekommenhed, hvis du vælger at tage et år på High School i landet.

På mange områder minder den hollandske mentalitet meget om den danske. De er meget åbne overfor andre kulturer og er generelt rigtig gode til fremmedsprog. De har det nemlig ligesom os danskere – der er ingen andre der forstår hvad vi siger, så vi er nødt til at lære fremmedsprog.

Så du skal ikke være bekymret for at du i starten ikke kan gøre dig forståelig på hollandsk. Det er der ingen der forventer. Men du vil allerede fra starten kunne forstå mange ord. Der er nemlig mange referencer til dansk, så når du læser en tekst, vil der være ord, du kan forstå uden noget som helst kendskab til hollandsk.

Irland

– Smukt, grønt og meget historisk

Måske du allerede kender til Irlands kælenavn – den grønne ø. Et meget velfortjent kælenavn, for det er et land, som er meget frodigt og dermed grønt. Nogle hævder, at der er 40 nuancer af grønt i landskabet, som i øvrigt er helt speciel og meget varieret. Der er bakker, dale, floder, små hyggelige byer og gamle slotte og borge spredt i landskabet. Irland er den tredje største ø i Europa.

Som High School elev vil du typisk blive indplaceret på 5. år i deres Secondary School og du skal have 5 til 7 fag. Du vil møde fag, som du naturligvis kender fra din skole i Danmark, men du vil også møde valgfrie fag, som du måske ikke havde tænkt som en mulighed, f.eks.: Agricultural Science, Agricultural economics, Construction studies.

Næsten alle skoler har sport på programmet men også andre aktiviteter. Typiske sportsaktiviteter er basketball, fodbold, hockey og hurling (som er en udendørs holdsport spilles med en stav og en bold). Andre aktiviteter kan være drama, debat, film, etc.

På langt de fleste skoler har eleverne skoleuniform, så du skal ikke om morgenen bekymre dig om hvad du nu skal tage på.

Italien

– hele pakken fra Alperne til Etna​

Italien byder på både dejlige strande, fantastiske landskaber, skisportssteder og masser af spændende kunst, kultur og historie. Det kan være svært at vælge, hvad man skal se.

​Overalt vil du fornemme landets historie. Et meget kendt område er Toscana, som er centrum for kunst og madkulturen. Men uanset hvor du kommer til at bo i Italien vil det være dit ’Bella Italia’. Og så er der jo maden, som er et kapitel for sig selv. Den skal bare prøves og nydes.

Prisen er inklusiv tre dages intensivt sprog- og kultur kursus i Milano i starten af opholdet m. indlagt sightseeing.

‘Scuola Superiore’ (High School) varer 5 år og skoleugen er på 6 dage, så du skal også i skole om lørdagen. Til gengæld er skoledagen ikke så lang – der er kun undervisning til kl. 13, så du vil have fritid til at dyrke forskellige interesser sammen med dine skolekammerater og venner efter skoletid. Skoleåret starter i midten af september og slutter i begyndelsen af juni.

​Udvekslingselever placeres typisk, som i andre lande, i mindre byer, hvilket giver dig god mulighed for at få et netværk i området.

Skotland

– Et land med sjæl

Prøv det – du bliver ikke skuffet.

Skotterne er charmerende og naturen fascinerende.

​Når man siger Skotland tænker mange omgående på sækkepiber, kilt, tattoo, whisky, m.m. Skotland er så meget andet. Det er meget smuk natur, charmerende byer og måske verdens mest berømte sø –  Loch Ness og myten om Loch Ness-uhyret.

​Når du ikke er ude og opleve kulturen skal du selvfølgelig gå i skole.

Det britiske uddannelsessystem er på internationalt plan kendt for sin høje akademiske standard. Skotland har faktisk været kendt for at have det højeste niveau i den interne sammenligning. Mange skoler har flere gamle traditioner, som de stadig holder i live igennem forskellige arrangementer, symboler og påklædning. Skoleuniform ses ikke så ofte på det klassetrin du skal gå på, men kan forekomme. Det kan endvidere ske, at tøjet skal have en bestemt farve og nederdele en bestemt længde.

For at du fra begyndelsen kan få et optimalt udbytte af dit skoleår, skal du allerede i forvejen beherske det engelske sprog godt. Efter afslutningen af dit ophold vil dine sprogkundskaber med sikkerhed have nærmet sig en høj grad af perfektion.

​I Skotland bliver du placeret i Senior school og du skal have 5 – 7 fag på det som hedder Higher eller National level

Spanien

– Meget, meget mere end du tror​

​Spanien kender mange som turist. I så tilfælde er det oftest kun de kendte turiststeder. Men det mere autentiske Spanien kender de færreste. Giv dig selv mulighed for at komme ind bag facaden og lære landet og befolkningen rigtigt at kende.

​Som alle lande i Europa kan også Spanien byde på både meget smuk og varieret natur, og en spændende kultur. Kulturen har mange steder haft arabisk indflydelse.

Du vil opleve Gaudis spektakulære arkitektur, Picasso, etc. Den traditionelle Flamenco dans kan du også opleve mange steder. En anden og meget spektakulær tradition er f.eks. den årlige madfestival ‘Tomatina’ i Bunol nær Valencia, hvor tusindvis af mennesker deltager i en kamp med tomater, så hele byen flyder med tomater. Det foregår hvert år den sidste onsdag i August.

Du skal helst have haft spansk i 1 – 2 år inden afrejse. Hvis du ikke lever op til dette, skal du i gang med et intensivt spansk sprogkursus så du kan nå at få en sproglig basis at bygge videre på. Herudover:

Vi anbefaler meget et intensivt 2 ugers sprogkursus i Madrid som opstart på dit ophold. Ring og hør aktuel pris. Dette kursus anbefaler vi alle.

​Elever fra 12-16 år går i Educación Secundaria, som er obligatorisk. Med en eksamen herfra er der adgang til Bachillerato, som er en 2-årig gymnasieuddannelse. Her kan du vælge retning såsom kunst, biologi/sundhed, samfundsfag eller teknologi.

Tyskland

– 81 mio. mennesker kan ikke tage fejl​

Hvis du kun kender Tyskland fra lange bilture gennem landet på vej imod sydlige feriemål, så skulle du unde dig selv at tage et High School ophold, hvor du får mulighed for at opleve, hvad landet kan byde på udenfor motorvejsnettet.

​Du finder de smukkeste landskaber, charmerende byer, folkelige traditioner, flinke mennesker og meget kultur. Du finder moderne byer og ny arkitektur side om side med traditioner. Så du kan ikke undgå at opleve noget, som har din interesse.

Som start på dit ophold vil du deltage i en uges sprogkursus i Tyskland, hvor du samtidig præsenteres for tysk kultur.

Uddannelsesstandarden er høj, og skolerne er almindeligvis ikke heldagsskoler. Undervisningen finder sted om formiddagen og slutter i de fleste tilfælde kl. 13.

​Der er 3 slags secondary school: ”Hauptschule” (slutter med 9. klasse), ”Realschule” (slutter efter 10. klasse) og ”Gymnasium” (slutter efter 13. klasse). Som i alle lande er det skolen, der beslutter, hvilket klassetrin du starter på. Der tages hensyn til at du ikke er flydende i sproget.

Du skal være i besiddelse af forholdsvis gode sprogkundskaber i tysk inden din afrejse. Du skal helst have lært tysk i to år for at kunne blive optaget i programmet. Lever du ikke op hertil, så skal du tage intensiv undervisning, så du får en god start på opholdet.​

Fandt du din drømme destination I Europa?