Hejsa, hvordan kan vi hjælpe dig?

Her på siden kan du finde svar på de spørgsmål vi oftest får stillet..

Før opholdet

Nej, vi har delt det op i 4 delbeløb, der betales som følger:

  • 1. delbetaling: 20% (plus evt. sygeafbestillingsforsikring) betales når du modtager optagelsestilbud
  • 2. delbetaling: 20% betales den 1. marts i afrejseåret
  • 3. delbetaling: 20% betales den 1. maj i afrejseåret
  • 4. delbetaling: 40% + obligatorisk sygeforsikring samt visum til lande, hvor det er påkrævet, betales den 1. juni i afrejseåret

Du kan godt tilmelde dig før det år du vil af sted. Der er ingen grund til at vente med din tilmelding – du har alt at vinde – også fordi visse lande hurtigt er udsolgt. Hvis du tilmelder dig og efter informationsmøde betaler første delbetaling, så får du opholdet til prisen for det aktuelle skoleår. Skulle prisen imod forventning falde for det år du vil af sted, så får du naturligvis differencen retur.  (Vi kan dog pt. ikke tilbyde dette for Australien og New Zealand).

De amerikanske myndigheder har sat et såkaldt SEVIS system op (The Student and Exchange Visitor Information System), hvor alle udvekslingselever samt alle skoler eller udvekslingsorganisationer skal registreres for at få de nødvendige papirer til et visum. Det er både meget dyrt og omstændeligt for skolerne, hvorfor de fleste skoler i USA, kun tager elever, der kommer gennem en godkendt udvekslingsorganisation.

Den amerikanske ambassade i Danmark kan ikke udstede visum til dig, medmindre du har en såkaldt DS2019 eller I-20 formular. Disse formularer kan de fleste High Schools ikke skaffe, da de som regel kun tager 1-3 elever ind om året, og det derfor ikke kan betale sig for dem at være med i SEVIS systemet, som er dyrt for en skole at være med i.

Hvis du kender en familie, du gerne vil bo ved (du må IKKE være i familie med dem), kan vi hjælpe dig med de nødvendige papirer samt visum, fly, forsikring og optagelse på skole. Prisen for hele opholdet er det samme, som hvis vi skal finde værtsfamilie, da arbejdet er det samme, og du også får lokale kontaktpersoner til din rådighed.

​Din selvvalgte familie skal igennem den samme godkendelsesproces. Hvis den familie, du selv kender godkendes som værtsfamilie (normalt ikke et problem, når blot de ikke er i familie med dig), og dit ophold forløber gnidningsløst, refunderer vi kr. 5.000,- medio juli måned efter opholdet.

Hvis du og dine forældre ønsker Direct Placement vil vi meget gerne vide det, når vi får din ansøgning. Vi kan også modtage ønske om Direct Placement senere i forløbet, men IKKE efter du har fået en placering.

Nej. Det er meget svært/umuligt at finde værtsfamilier, der er villige til at tage den risiko, der er for du skal få et tilbagefald under dit ophold. At tage på udveksling er en stor psykisk belastning og risikoen for, at du vil få tilbagefald er stor. Herudover er det således, at værtsfamilier åbner deres hjem, og man kan ikke forlange, at en familie skal tage specielle hensyn til en diagnose, de ikke er kendt med og kan være utryg ved. Det er ikke fair over for familien – men bestemt heller ikke over for dig og de behov du måtte have.

Afhængigt af, hvad du allergisk over for, så kan det være et problem. Vi kan ikke optage dig hvis du har en alvorlig fødevareallergi. Årsagen er, at det vil være meget svært at finde en familie, der vil påtage sig det ekstra ansvar og udgift det er at skulle tage hensyn til din kost. Man kan ikke forvente, at familien skal ændre kost af hensyn til en elevs særlige behov. Det er også af hensyn til dit helbred.

Nej. Programmet kræver, at du er tilknyttet en skole umiddelbart inden ferien og din afrejse fra Danmark. Du skal komme direkte fra folke-/efterskole (min. 9. klassetrin) eller gymnasial uddannelse.

Nej. Det er desværre ikke muligt at fravige datoerne, du skal være født imellem for at kunne deltage. Se datoerne her. Disse krav kommer fra værtslandene. Hvis du ikke lever op til alderskravene for High School programmet, behøver du ikke opgive drømmen om at komme ud i verden. Måske kan vores program Go Campus være noget for dig når du har afsluttet gymnasiet.

Chancen for at få legater til udlandsophold eller stipendium er størst for universitetsstuderende. Men der er legater til udveksling som elever kan søge, når legatudbyderne kan se, at du er optaget i et udvekslingsprogram. De modtager alt for mange ansøgninger, hvor der står, at hvis man får legat kunne man godt tænke sig… og det ønsker de som regel ikke at give penge til.

De vil have bevis for at du skal af sted. For at hjælpe dig bedst muligt mht. legatsøgning til High School ophold gør vi det således, at når du er optaget og har betalt første delbeløb, så modtager du en erklæring fra os om, at du er optaget. Denne erklæring kan du så bruge ved de legater og fonde, du mener, der skulle være en chance ved. Vær opmærksom på at de forskellige legatudbydere har deadlines for ansøgning.

Når du rejser gennem MyEducation henviser vi dig til en legat specialist som kan tilbyde dig to forskellige løsninger.

1. Standardpakken: skræddersyet liste med legater til High School ophold du kan søge

2.​ Premiumpakken: skræddersyet liste med legater du kan søge samt rådgivning og korrekturlæsning på din ansøgning

Du skal være opmærksom på, at det ikke er nok at søge et par legater til udveksling, du skal søge mange for at optimere dine chancer.

​Om du vil gøre brug af muligheden er naturligvis op til dig og dine forældre.

Det er de enkelte flyselskaber, der bestemmer det, og de ændrer jævnligt reglerne af hensyn til deres brændstoføkonomi. Derfor opfordrer vi altid til, at man kontrollerer flyselskabets hjemmeside før afrejse. Men en tommelfingerregel er, at man må have 1 stk. kuffert som må veje 23 kg + 1 stk. håndbagage på 8 eller 12 kg. Hvilket flyselskab du skal rejse med vil fremgå af din rejseplan og e-ticket.

Når du pakker din kuffert skal du tænke på, at man altså også kan købe tøj der hvor du skal hen og at det i mange tilfælde vil være billigere end herhjemme. Husk også på, at du skal have plads i kufferten til alt det du købet når du skal hjem igen. Hvis du har mere bagage til hjemturen må du igen kontakte flyselskabet for at høre om pris for overvægt. Du kan altid betale for at få en ekstra kuffert med hjem

Din placering / Værtsfamilien

Ja og Nej. Det er altid en værtsfamilie, som vælger dig. Det er  vigtigst, at du kommer godt ud af det med din værtsfamilie – ikke hvor de bor. Undtagelser:

  • USA – Regionsvalg. I USA har du mulighed for at vælge, hvilken region du ønsker at bo i. Det reducerer antallet af mulige værtsfamilier, så du må så have extra tålmodighed med placeringen. Du kan vælge imellem flg. 4 regioner: West, Central, South og East. Læs mere om dette under Regions- og Statsvalg.
  • USA- Statsvalg. Du har hos MyEducation også mulighed for at vælge stat. Du skal prioritere 3 stater , som du gerne vil placeres i – du kan dog ikke vælge Hawaii eller Alaska. Læs mere om dette under Region og Statsvalg.
  • Direct Placement. Hvis du selv kender en familie, du kan bo hos (du må IKKE være i familie med dem) kan du vælge hvor du vil bo. Det er under forudsætning af, at familien kan godkendes, at den lokale skole vil optage dig og at der er en lokal områderepræsentant hvor du skal bo. Denne person skal være din kontakt under hele opholdet.
  • USA – Public High School Preferred. Hvis du vælger dette program, kan du vælge lige det skoledistrikt du ønsker. Det er en anden type visum du skal have til dette program, hvilket bl.a. betyder, at du kan gå op til 4 år på den pågældende High School, hvis du ønsker det. Disse skoler er offentlige skoler. Læs mere om Public High School Preferred programmet.
  • USA – Private High School Preferred. Vælger dette program kan du vælge lige netop den skole i programmet, som du ønsker. Læs mere om Private High School programmet.
  • Australien – Public High School Preferred. Vælger du dette program kan du vælge skole ud fra hvilke fag, du gerne vil have og hvilken stat du gerne vil bo i
  • New Zealand – Public High School Preferred. Vælger du dette program kan du vælge skole ud fra hvilke fag, du gerne vil have og hvor du gerne vil bo.

Det tillades ikke i nogen lande, da det er et udvekslingsprogram og ikke et program, der formidler familiebesøg. I USA er der endda lovgivet omkring dette. US Department of State ønsker ikke, at elever, der skal lære den amerikanske måde at leve på, bor hos beslægtet familie, da det så ikke vil være et kulturelt udvekslingsprogram, som er det, et High School opholdet handler om.

Værtsfamilier er lige så forskellige, som danske familier – nogle er unge, nogle ældre, nogle har børn, og hos andre er børnene flyttet hjemmefra. Nogle er skilt og nogle har valgt at have to udvekslingselever samtidigt (må aldrig være to danskere). Værtsfamilier afspejler samfundet. Fælles for dem alle er, at de ønsker at dele deres liv med unge fra andre steder i verden.

Alle værtsfamilier skal gennem et check i landets kriminalregister for at kunne godkendes. Det er værtsfamilierne, der vælger udvekslingselev og ikke omvendt.

Det er meget forskelligt og helt umuligt at spå om. Nogen placeres hurtigt – efter få uger. De fleste venter dog i lang tid. Det er jo ikke kun en frivillig familie, der skal vælge netop dig, der skal også være en skole i distriktet, som vil optage dig. Og særligt skolerne kan være en udfordring. Det sker ofte at en familie siger ja tak, men skolen siger nej tak. I så tilfælde fortsætter søgning efter ny værtsfamilie og skole.

​Først når både værtsfamilie og skole er på plads, har vi en placering, og så får du omgående besked fra os. En placering kan i enkelte tilfælde falde på plads kort før afrejse (10-14 dage). I USA skal elever være placeret senest 31/8, og der vil være en del elever fra hele verden, hvor placering først falder på plads på dette tidspunkt.

Ja. Det kan ske, at en værtsfamilie vælger at have to udvekslingselever boende – men ALDRIG en dansker. Det kan f.eks. ske at en familier vælger at have to, hvis de ikke selv har hjemmeboende børn. Vi har god erfaring med dette, da man således får en person at dele sine oplevelser med og altid har en person i nærheden, som ved, hvad det vil sige at være væk hjemmefra. Og da det ikke må være en fra samme land, får man samtidig en ekstra dimension – en mulighed for at lære endnu en kultur at kende, og hvem ved måske en ven for livet. Det må naturligvis aldrig være en anden dansker.

Nej. Det er ikke tilladt at bo 2 af samme nationalitet hos en værtsfamilie eller i samme nabolag. Det ville også være helt umuligt at få plads til begge på samme skole. Det er altid værtsfamilierne og skolerne, som bestemmer hvem de vil have – ikke os, ikke eleverne og heller ikke organisationen i værtslandet. Skolerne tager også ofte kun en enkelt eller to elever fra udlandet. Formålet med High School opholdet er jo også at blive god til landets sprog og lære at stå på egne ben, hvorfor det ikke ville være heldigt at bo sammen med en bekendt eller en fra samme land. Du skal fokusere på at få lokale venner.

Under opholdet

Nej. Iflg. reglerne er det ikke muligt at få SU under opholdet.

Du skal være helt på det rene med, hvor lang tid du skal være væk. Man vil altid få hjemve på et eller andet tidspunkt – det er naturligt, og heldigvis går hjemve over igen. Hvis du rejser hjem før tid, er det ikke muligt at få nogen af de indbetalte penge tilbage. Du skal også tænke på, at du ikke har nogen skole at komme hjem til, da alle skoler i Danmark for længst er i gang.

Ja. Skolerne forventer, at du er flittig og får gode karakterer i alle fag – både i de obligatoriske og i de valgfri fag. Det betyder, at du ikke må få under C (= 4). Du skal møde op til alle timer og lave alle lektier. Gør du det, så plejer karaktererne også automatisk at afspejle din arbejdsindsats. At dumpe i et fag, fordi man ikke har afleveret opgaver, er ikke acceptabelt. Husk på, at skolen har givet dig pladsen, fordi de regner med, at du vil udnytte den fantastiske mulighed, du har fået. Passer du ikke skolen (pjækker, undlader at aflevere opgaver, m.m.), risikerer du at blive sendt hjem.

Nej. Men der er meget stor sandsynlighed for, at du kan komme til det. Men uanset hvilket land du skal til, så kan vi ikke på forhånd garantere dig det. Det afhænger bl.a. af, hvad din High School udbyder af sport og om du vurderes at være god nok til at komme på holdet.

Du kan blive sat af holdet igen, hvis træneren erfarer, at du ikke passer din skole og får dårlige karakterer.

Nej. Det er ikke tilladt at afbryde opholdet for at tage hjem på ferie, til runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper eller lign., og det gælder uanset hvilket land du er i og uanset hvor tidligt eller sent det er under dit ophold.

Nej. Og det ville være en meget dårlig idé. Det giver problemer med hjemve, og resten af opholdet kan være mere eller mindre ødelagt. Forældre eller andre skal tænke på, at det nok mere er deres eget behov end dit, og at de kan ødelægge meget for dig og værtsfamilien ved deres besøg – derfor er det ikke tilladt. Reglen er for at beskytte dig. Forældre kan derimod afhente senest 10 dage efter skolen slutter.

Nej. Det er ikke tilladt at tage lønnet arbejde under opholdet – dvs. arbejde i et firma som udbetaler dig løn. Det vil du heller ikke få tid til, da du får travlt med at passe skole og evt. sportsaktiviteter. Men hvis naboen spørger om du kan passe deres hund eller barn nogle timer, så må du godt få betaling for det.
Australien er en undtagelse – her man må have et fritidsjob på op til 20 timer om ugen fra det øjeblik du er begyndt i skole.

Ja, hvis din High School tilbyder det som et fag. Men du har INTET at bruge det til. Du må nemlig IKKE være fører af noget motoriseret køretøj eller fartøj, mens du er afsted, heller ikke selvom du har taget kørekort. Der er INGEN forsikring der dækker dig i dette tilfælde, så det kan blive en økonomisk uoverkommelig situation, du derfor bringer dig selv og dine forældre i.

Efter opholdet

Nej. Som tingene står i øjeblikket, kan du ikke konvertere et år på High School som 1.G eller 2.G herhjemme. Det skyldes, at uddannelsessystemerne er forskellige. Dog er der nogle IB skoler, som giver mulighed for at du kan springe Pré School Year over, hvis du har været på High School og har haft fagligt relevante fag. Du skal være opmærksom på at du normalt ikke ved, hvilke fag du får, før du kommer på skolen.

Der er også gymnasier, som giver merit for enkeltfag, hvis du har haft dem på et højere niveau.

Nej. Visum eller opholdstilladelse gives til ét High School år.

Inkluderet/ ikke inkluderet og forsikring
  • Flyrejse fra København, Billund eller Aalborg (Billund og Aalborg mod tillæg) til værtslandet og retur
  • Ingen tillæg fra Billund og Aalborg hvis eleven skal til USA.
  • Indenrigsflyvning i værtslandet til værtsfamilien og retur
  • Alle flyskatter, olietillæg og lufthavnsudgifter
  • Personale ved afrejse fra København, ved grupper på min. 3 elever
  • Bagage er som hovedregel inkluderet i prisen. Der kan dog være indenrigsstrækninger i nogle lande og Europæiske strækninger, hvor bagage ikke er inkluderet i den bookede billets pris og først kan betales ved in-check. Dette vil fremgå af E-ticket.
  • Modtagelse i lufthavnen af din værtsfamilie eller område-repræsentant
  • Alle værtsfamilier er gennemgået et check i landets kriminalregister, samt haft besøg af den lokale områderepræsentant, inden de godkendes som værtsfamilie
  • Transport til og fra din værtsfamilie
  • Kost og logi ved værtsfamilien
  • Undervisning på High School
  • De fleste skolebøger og undervisningsmaterialer
  • Information om evt. visum
  • Informations- /velkomstmøde i værtslandet
  • Vejledning fra medarbejder på stedet, samt i Danmark
  • 24 timers telefonservice i værtslandet
  • Informationsmøde for deltager & forældre, interview af deltager samt støtte fra vores lokale kontor
  • Forberedelsesmøde i Danmark inden afrejse med workshops, m.m.
  • Forberedelsesmateriale
  • Diplom efter fuldført ophold
  • MyEducation taske
  • International Youth Travel Card (officielt billed-id & rabatkort)
  • 1 års Gratis medlemskab af Returnee foreningen (R.O.D)
  • 3 års rabat på flyrejser for dig og din familie via vores rejsebureau – Rejsespecialisten
  • Sygeafbestillingssikring ​for deltager (frivillig) kr. 1.995,- for alle de almindelige High School programmer. For specialprogrammerne Premium Choice og Private High School Preferred 5% af prisen.
  • Forsikring (akut sygdom, ulykke, ansvar & bagage): kr. 7.950,-. (udenfor Europa). I Europa er forsikringsprisen kr. 3.750,-. Forsikringen er obligatorisk.
  • Bagage er som hovedregel inkluderet i prisen. Der kan dog være indenrigsstrækninger i nogle lande og Europæiske strækninger, hvor bagage ikke er inkluderet i den bookede billets pris og først kan betales ved in-check. Dette vil fremgå af E-ticket
  • Frokost på skolen (hvis du vælger ikke at tage madpakke med)
  • Evt. mindre udgifter til diverse aktiviteter på skolen
  • Evt. udgift til skolebøger, materialer, m.m. (ikke i alle lande) – i Australien og New Zealand dog altid – i AUS skal man regne med ca. AUD 1.300
  • Skoleuniform til lande  hvor det kræves (altid Australien, New Zealand, Irland, m.fl.  – sjældent UK og USA)
  • Transport til og fra skole – i Europa skal du typisk tage offentlig bus. I andre lande hvor man har skolebusser, kan der også forekomme egenbetaling (specielt Australien & New Zealand). Beløb varierer.
  • Udgift til visumansøgning
  • Udgift til lægeerklæring samt eventuelle krævede vaccinationer
  • Evt. overvægt på flyet, ændringer til eller mistede flybilletter
  • Field trips – frivillige rejser som tilbydes under opholdet – Læs mere her
  • Valuta tillæg – hvis valutaen vi afregner dit ophold i, stiger mere end 5%, (forskellen i kursen den 15. april året før afrejse og 1. juni i afrejseåret)
  • Regionsvalg i USA er gratis frem til 1. december 2018, derefter koster det kr. 4.000,-
  • Statsvalg i USA koster kr. 5.000,-  kr. ved tilmelding  frem til  1.  december 2018, derefter koster  det  kr. 8.000,-

Obligatorisk forsikring. Alle elever skal have den obligatoriske syge- ansvars- og ulykkesforsikring under opholdet. Forsikringspræmien er på kr. 7.950,- (Europa kr. 3.750,-). for et skoleår. Forsikringen er tegnet som en grupperejseforsikring, og derfor får du den maksimale dækning til lavest mulige pris. Du får tilsendt forsikrings ID-kort, forsikringsbetingelser og vilkår, der i øvrigt også indeholder en bagageforsikring.

Alle elever skal have den obligatoriske sygdoms-, ansvars- og ulykkesforsikring. I mange lande er det påkrævet med en lokal forsikring. Forsikringspræmien er på kr. 7.950,- (Europa kr. 3.750,-). for et skoleår. Du får tilsendt forsikrings ID-kort, forsikringsbetingelser og vilkår, der i øvrigt også indeholder en bagageforsikring.

Sygeafbestillingsforsikring er valgfri. Du kan forbindelse med tilmelding tegne en sygeafbestillingsforsikring, som gælder i tilfælde af, at du, efter din tilmelding, på grund af sygdom eller ulykke ikke kan deltage i programmet. ​Mod forevisning af lægeerklæring, får du alle indbetalte beløb tilbage på nær prisen for selve sygeafbestillingsforsikringen. Sygeafbestillingsforsikringen er tegnet gennem Dansk Rejseforsikring A/S. Vær opmærksom på at familiers sædvanlige rejseforsikring ikke altid dækker studierejser som f.eks.​​ udvekslingsstudent da opholdet vare ud over 3 måneder.