High School FAQ's
Her på siden kan du finde svar på de spørgsmål vi oftest får stillet omkring High School ophold
Før opholdet
Nej, vi har delt det op i 4 delbeløb, der betales som følger:
- 1. delbetaling: 20% (plus evt. sygeafbestillingsforsikring) betales når du modtager optagelsestilbud
- 2. delbetaling: 20% betales den 1. marts i afrejseåret
- 3. delbetaling: 20% betales den 1. maj i afrejseåret
- 4. delbetaling: 40% + obligatorisk sygeforsikring samt visum til lande, hvor det er påkrævet, betales den 1. juni i afrejseåret
Se også nederst på denne side: High School betaling
Du kan godt tilmelde dig før det år du vil af sted. Der er ingen grund til at vente med din tilmelding – du har alt at vinde – også fordi visse lande hurtigt er udsolgt. Hvis du tilmelder dig og efter informationsmøde betaler første delbetaling, så får du opholdet til prisen for det aktuelle skoleår. Skulle prisen imod forventning falde for det år du vil af sted, så får du naturligvis differencen retur. (Vi kan dog pt. ikke tilbyde dette for Australien og New Zealand).
De amerikanske myndigheder har sat et såkaldt SEVIS system op (The Student and Exchange Visitor Information System), hvor alle udvekslingselever samt alle skoler eller udvekslingsorganisationer skal registreres for at få de nødvendige papirer til et visum. Det er både meget dyrt og omstændeligt for skolerne, hvorfor de fleste skoler i USA, kun tager elever, der kommer gennem en godkendt udvekslingsorganisation.
Den amerikanske ambassade i Danmark kan ikke udstede visum til dig, medmindre du har en såkaldt DS-2019 eller I-20 formular. Disse formularer kan de fleste High Schools ikke skaffe, da de som regel kun tager 1-3 elever ind om året, og det derfor ikke kan betale sig for dem at være med i SEVIS systemet, som er dyrt for en skole at være med i.
Hvis du kender en familie, du gerne vil bo ved (du må IKKE være i familie med dem), kan vi hjælpe dig med de nødvendige papirer samt visum, fly, forsikring og optagelse på skole. Prisen for opholdet er det samme, som hvis vi skal finde værtsfamilie, da arbejdet er det samme, og du også får lokale kontaktpersoner til din rådighed.
Hvis du og dine forældre ønsker Direct Placement vil vi meget gerne vide det, når vi får din ansøgning. Vi kan også modtage ønske om Direct Placement senere i forløbet, men IKKE efter du har fået en placering.
Som udgangspunkt: Nej. Det er meget svært/umuligt at finde værtsfamilier, der er villige til at tage den risiko, der er for du skal få et tilbagefald under opholdet. At tage på udveksling er for alle en stor psykisk belastning, og risikoen for, at du vil få tilbagefald er stor. Herudover kan det ikke forlanges at værtsfamilier skal tage specielle hensyn til en diagnose eller et psykologisk behov, som de ikke er kendt med og kan være utryg ved. Det er ikke fair over for familien – men bestemt heller ikke over for dig og de behov du måtte have. Forældre og/eller ansøgere til High School ophold må ikke tro at evt. psykiske problemer vil forsvinde ved at tage et år til udlandet – det gør de ikke – tværtimod.
Psykologhjælp i forb. med traumatisk oplevelse som f.eks. dødsfald i nærmeste familie vil man forstå i værtslandet. Psykiske udfordringer er derimod ikke foreneligt med at tage på udveksling, medmindre det er et overstået kapitel, og der således har været en længere periode med stabilitet i den psykiske tilstand det vil sige uden behov for psykolog hjælp – helst 1½ til 2 år.
Afhængigt af, hvad du er allergisk over for, så kan det være et problem. De forskellige lande kan have forskellige regler vedr. allergi, men generelt er det således, at vi ikke kan optage dig, hvis du har en alvorlig fødevareallergi. Årsagen er, at det vil være meget svært at finde en familie, der tør eller vil påtage sig det ekstra ansvar og udgift det er at skulle tage hensyn til din kost.
Hvis du er så allergisk overfor pelsdyr og ikke kan bo sammen med minimum hund og kat, så er det et problem i USA. I USA vil de IKKE modtage udvekslingsstudenter, der ikke kan bo i et hjem med hund/kat. Amerikanere elsker kæledyr så omkring 95% af alle amerikanske hjem har hund og/eller kat. For at komme til USA som udvekslingsstudent skal du derfor kunne bo i et hjem med hund/kat. Hvis du er allergisk overfor hund/kat, så kan du komme til USA, hvis du kan kontrollere din allergi med medicin. Det skal i så tilfælde fremgå af de lægepapirer du skal have udarbejdet i forbindelse med din ansøgningspakke. Du kan også komme afsted hvis du selv kender en amerikansk familie uden hund/kat (i må IKKE være i familie) – det vi kalder Direct Placement. Dog vil de i USA ikke kunne søge efter en ny familie hvis det ikke fungerer mellem dig og din selvfundne værtsfamilie, fordi det så igen vil være for svært at finde familie uden hund/kat.
Nej. Programmet kræver, at du er tilknyttet en skole umiddelbart inden ferien og din afrejse fra Danmark. Du skal komme direkte fra folke-/efterskole (min. 9. klassetrin) eller ungdomsuddannelse. Du må dog ikke have afsluttet en ungdomsuddannelse. Du kan senest rejse mellem 2. og 3. år på ungdomsuddannelse hvis du fortsat lever op til alderskravene i det land du gerne vil til. Alderskrav kan du se på vores hjemmeside under priser eller ved at klikke Her
Nej. Det er desværre ikke muligt at fravige krav til alder. Der er forskellige krav i de forskellige lande og det fremgår af vores hjemmeside under priser.
Chancen for at få legater eller stipendium til udlandsophold er størst for universitetsstuderende. Men der findes legater som udvekslingsstuderende kan søge, når legatbestyrerne kan se, at du er optaget i et udvekslingsprogram. De vil have bevis for at du skal af sted.
For at hjælpe dig bedst muligt mht. legatsøgning til High School ophold så modtager du, når du er optaget og har betalt første delbeløb, en erklæring fra os om, at du er optaget. Denne erklæring kan du så bruge ved de legater og fonde, du mener, der skulle være en chance ved. Vær opmærksom på at de forskellige legatudbydere har deadlines for ansøgning. Du skal også være opmærksom på, at det ikke er nok at søge et par legater, du skal søge mange for at optimere dine chancer. Du kan evt. henvende dig til din kommune, advokatkontorer, m.m. og høre om de administrerer nogle legater som du kan søge. Du kan også forhøre dig i dine forældres bank om de evt. har nogle midler som de giver til uddannelse i udlandet.
Det er de enkelte flyselskaber, der bestemmer bagageregler, og de ændrer jævnligt reglerne af hensyn til deres brændstoføkonomi. Derfor opfordrer vi altid til, at kontrollere flyselskabets hjemmeside før afrejse. Men en tommelfingerregel er, at man må have 1 stk. kuffert som må veje 23 kg + 1 stk. håndbagage på 8 eller 12 kg. Hvilket flyselskab du skal rejse med vil fremgå af din rejseplan og e-ticket som vi sender op til afrejse.
Når du pakker din kuffert skal du tænke på, at du måske får købt tøj under opholdet – ikke mindst fordi det i mange tilfælde kan være billigere end herhjemme. Husk også på, at når du skal hjem igen, at du skal have plads i kufferten til alt det du køber. Hvis du har mere bagage til hjemturen end på udturen, så må du kontakte flyselskabet for at høre om pris for overvægt. Du kan altid betale for at få en ekstra kuffert med hjem
Hvis du er vegetar kan du godt komme afsted. Der kan dog være lande hvor du skal betale et lille tillæg til hjælp til kost – f.eks. i Spanien. Beløbet er EUR 100 per måned.
Hvis du er veganer vil de fleste lande ikke modtage dig, da det er for svært at finde værtsfamilier. På Preferred programmet i Canada er det dog muligt imod betaling af ca. $100CAD per måned til den ekstra udgift det vil være for værtsfamilien.
Ja, det er ikke noget problem, men vi vil dog helst vide det senest 15. maj i afrejseåret – gælder også hvis du fortryder og alligevel ikke vil på New York turen.
Din placering / Værtsfamilien
Ja og Nej. Som udgangspunkt er det altid en værtsfamilie, som vælger dig. Det er vigtigst, at du kommer godt ud af det med din værtsfamilie – ikke hvor de bor. Men om du kan vælge vor du vil bo, afhænger af hvilket land du vil til:
- USA – Regionsønske: I USA har du mulighed for at ønske, hvilken region du gerne vil bo i. Du kan vælge imellem flg. 4 regioner: West, Central, South og East. Læs mere om dette under Regions- og Statsønske.
- USA- Statsønske: Du har hos MyEducation også mulighed for at ønske stat. Du kan ønske 3 stater. Læs mere om dette under Regions- og Statsønske.
- Direct Placement. Hvis du selv kender en familie, du kan bo hos kan du vælge hvor du vil bo. Det er under forudsætning af, at du ikke er i familie med dem og at familien kan godkendes, at den lokale skole vil optage dig og at der er en lokal områderepræsentant hvor du skal bo.
I flere lande har vi Preferred program. Med Preferred programmer vælger du helt selv, hvor i landet du vil bo og gå i skole. Preferred programmer er dyrere end Classic programmer, fordi der er betaling til skolen og økonomisk tilskud til værtsfamilien – dette er inkluderet i vores programpriser:
- USA – Public High School Preferred. Hvis du vælger dette program, kan du vælge lige det skoledistrikt du ønsker. Det er en anden type visum du skal have til dette program, hvilket bl.a. betyder, at du kan gå op til 4 år på den pågældende High School, hvis du ønsker det. Disse skoler er offentlige skoler. Læs mere om Public High School Preferred programmet.
- USA – Private High School Preferred. Vælger dette program kan du vælge lige netop den skole i programmet, som du ønsker. Læs mere om Private High School programmet.
- Australien – Public High School Preferred. Vælger du dette program kan du vælge skole ud fra hvilke fag, du gerne vil have og hvilken stat du gerne vil bo i
- New Zealand – Public High School Preferred. Vælger du dette program kan du vælge skole ud fra hvilke fag, du gerne vil have og hvor du gerne vil bo.
- England – Public High School Preferred. Vælger du dette program kan du vælge lige det skoledistrikt du ønsker.
- Skotland – Public High School Preferred. Vælger du dette program kan du vælge lige det skoledistrikt du ønsker.
Det tillades ikke i nogen lande, da det er et udvekslingsprogram og ikke et program, der formidler familiebesøg. I USA er der endda lovgivet omkring dette. US Department of State ønsker ikke, at elever, der skal lære den amerikanske måde at leve på, bor hos beslægtet familie, da det så ikke vil være et kulturelt udvekslingsprogram, som er det, et High School opholdet handler om.
Værtsfamilier er lige så forskellige, som danske familier – nogle er unge, nogle ældre, nogle har børn, og hos andre er børnene flyttet hjemmefra. Nogle er skilt og nogle har valgt at have to udvekslingselever samtidigt (må aldrig være to danskere). Værtsfamilier afspejler samfundet. Fælles for dem alle er, at de ønsker at dele deres liv med unge fra andre steder i verden.
Alle værtsfamilier skal gennem et check i landets kriminalregister for at kunne godkendes. Det er værtsfamilierne, der vælger udvekslingselev og ikke omvendt.
Det er meget forskelligt og helt umuligt at spå om. Nogen placeres hurtigt – efter få uger. De fleste venter dog i lang tid. Det er jo ikke kun en frivillig familie, der skal vælge netop dig, der skal også være en skole i distriktet, som vil optage dig. Og særligt skolerne kan være en udfordring. Det sker ofte at en familie siger ja tak, men skolen siger nej tak. I så tilfælde fortsætter søgning efter ny værtsfamilie og skole.
Ja. Det kan ske, at en værtsfamilie vælger at have to udvekslingselever boende – men det må selvfølgelig ALDRIG være en anden en dansker og heller ikke en svensker eller normand. Sproget i familien skal nemlig være værtslandets. Det kan f.eks. ske at en familier vælger at have to, hvis de ikke selv har hjemmeboende børn. Vi har god erfaring med dette, da man således får en person at dele sine oplevelser med og altid har en person i nærheden, som ved, hvad det vil sige at være væk hjemmefra. Og da det ikke må være en fra samme land, får man samtidig en ekstra dimension – en mulighed for at lære endnu en kultur at kende, og hvem ved måske en ven for livet.
Nej. Det er ikke tilladt at bo 2 af samme nationalitet hos en værtsfamilie eller i samme nabolag. Det ville også være helt umuligt at få plads til begge på samme skole. Det er altid værtsfamilierne og skolerne, som bestemmer hvem de vil have – ikke os, ikke eleverne og heller ikke organisationen i værtslandet. Skolerne tager også ofte kun en enkelt eller to elever fra udlandet. Formålet med High School opholdet er jo også at blive god til landets sprog og lære at stå på egne ben, hvorfor det ikke ville være heldigt at bo sammen med en bekendt eller en fra samme land. Du skal fokusere på at få lokale venner.
Under opholdet
Nej. Iflg. reglerne er det ikke muligt at få SU under opholdet.
Du skal være helt på det rene med, hvor lang tid du skal være væk. Alle kan få hjemve på et eller andet tidspunkt – det er helt naturligt, og heldigvis går det over igen. Det tror man måske ikke mens man er i den periode – men tro os – det går over. Hvis du rejser hjem før tid, er det ikke muligt at få nogen af de indbetalte penge tilbage. Afbryder man sit ophold er der ikke nogen refusion. Det skyldes at alle penge er brugt inden afrejse til administration både i Danmark og i værtslandet. Du skal også tænke på, at du ikke har nogen skole at komme hjem til, da alle skoler i Danmark for længst er i gang.
Ja. Skolerne forventer, at du er flittig og får gode karakterer i alle fag – både i de obligatoriske og i de valgfri fag. Det betyder, at du ikke må få under C (= 4). Du skal møde op til alle timer og lave alle lektier. Gør du det, så plejer karaktererne også automatisk at afspejle din arbejdsindsats. At dumpe i et fag, fordi man ikke har afleveret opgaver, er ikke acceptabelt. Husk på, at skolen har givet dig pladsen, fordi de regner med, at du vil udnytte den fantastiske mulighed, du har fået. Passer du ikke skolen (pjækker, undlader at aflevere opgaver, m.m.), risikerer du at blive sendt hjem.
Nej. Men der er meget stor sandsynlighed for, at du kan komme til det. Men uanset hvilket land du skal til, så kan vi ikke på forhånd garantere dig det. Det afhænger bl.a. af, hvad din High School udbyder af sport og om du vurderes at være god nok til at komme på holdet. Du kan blive sat af holdet igen, hvis træneren erfarer, at du ikke passer din skole og får dårlige karakterer.
På vores Preferred programmer er der stor chance for at du kan dyrke din sædvanlige sport, for på Preferred programmer vælger du nemlig selv skole/skoledistrikt. Så hvis der er plads på holdet, så er der store chancer for at du kan fortsætte din sportsinteresse under opholdet.
Nej. Det er ikke tilladt at afbryde opholdet for at tage hjem på ferie, runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper eller lign., og det gælder med én undtagelse alle lande og uanset hvor tidligt eller sent det er under opholdet. Det eneste program hvor det er tilladt at rejse hjem og returnere igen er Canada. Med vores Canada Preferred program kan du midlertidigt rejse hjem, men det er dog IKKE noget vi anbefaler. Risikoen for at man ikke kommer tilbage til Canada er stor – der er noget som hedder hjemve, og ingen ved på forhånd hvornår man rammes af hjemve. Risikoen for at man får hjemve er stor hvis man genser hele familien.
Nej. Og det ville være en meget dårlig idé. Det giver problemer med hjemve, og resten af opholdet kan være mere eller mindre ødelagt. Forældre eller andre skal tænke på, at det nok mere er deres eget behov end dit, og at de kan ødelægge meget for dig og værtsfamilien ved deres besøg – derfor er det ikke tilladt. Reglen er for at beskytte dig. Forældre kan derimod afhente senest 10 dage efter skolen slutter. Der er én undtagelse – Canada. Her er det muligt, men af ovennævnte årsager anbefaler vi det ikke.
Nej. Det er ikke tilladt at tage lønnet arbejde under opholdet – dvs. arbejde i et firma som udbetaler dig løn. Det vil du heller ikke få tid til, da du får travlt med at passe skole, evt. sportsaktiviteter og samvær med familien og venner. Men hvis naboen spørger om du kan passe deres hund eller barn nogle timer, så må du godt få betaling for det.
Australien er en undtagelse – her giver visum mulighed for at have et fritidsjob på op til 20 timer om ugen fra det øjeblik du er begyndt i skole. Det vil dog kun være realistisk i sommerferien og vil altid kræve tilladelse fra det lokale kontor samt værtsfamilien
Ja, hvis din High School tilbyder det som et fag. Men du har INTET at bruge det til. Du må nemlig IKKE være fører af noget motoriseret køretøj eller fartøj, mens du er afsted, heller ikke selvom du har taget kørekort. Der er INGEN forsikring der dækker dig i dette tilfælde, så det kan blive en økonomisk uoverkommelig situation, du derfor bringer dig selv og dine forældre i.
Efter opholdet
Nej. Som tingene står i øjeblikket, kan du ikke konvertere et år på High School som 1.G eller 2.G herhjemme. Det skyldes, at uddannelsessystemerne er forskellige. Dog er der nogle IB skoler, som giver mulighed for at du kan springe Pré School Year over, hvis du har været på High School og har haft fagligt relevante fag. Du skal være opmærksom på at du normalt ikke ved, hvilke fag du får, før du kommer på skolen.
Der er også gymnasier, som giver merit for enkeltfag, hvis du har haft dem på et højere niveau.
Nej. Visum eller opholdstilladelse gives til ét High School år.
Inkluderet/ ikke inkluderet og forsikring
- Flyrejse fra København, Billund eller Aalborg (Billund og Aalborg mod tillæg) til værtslandet og retur
- Ingen tillæg fra Billund og Aalborg hvis eleven skal til USA.
- Indenrigsflyvning i værtslandet til værtsfamilien og retur
- Alle flyskatter, olietillæg og lufthavnsudgifter
- Personale ved afrejse fra København, ved grupper på min. 3 elever
- Bagage er som hovedregel inkluderet i prisen. Der kan dog være indenrigsstrækninger i nogle lande og Europæiske strækninger, hvor bagage ikke er inkluderet i den bookede billets pris og først kan betales ved in-check. Dette vil fremgå af E-ticket.
- Modtagelse i lufthavnen af din værtsfamilie eller område-repræsentant
- Alle værtsfamilier har gennemgået et check i landets kriminalregister, samt haft besøg af den lokale områderepræsentant, inden de godkendes som værtsfamilie
- Transport til og fra din værtsfamilie
- Kost og logi ved værtsfamilien
- Undervisning på High School
- De fleste skolebøger og undervisningsmaterialer
- Information om evt. visum
- Informations- /velkomstmøde i værtslandet
- Vejledning fra medarbejder på stedet, samt i Danmark
- 24 timers telefonservice i værtslandet
- Informationsmøde for deltager & forældre, interview af deltager samt støtte fra vores lokale kontor
- Forberedelsesmøde i Danmark med workshops, m.m. inden afrejse
- Forberedelsesmateriale
- Diplom efter fuldført ophold
- MyEducation taske
- International Youth Travel Card (officielt billed-id & rabatkort)
- 1 års Gratis medlemskab af Returnee foreningen (R.O.D)
- 3 års rabat på flyrejser for dig og din familie via vores rejsebureau – Rejsespecialisten
- Sygeafbestillingssikring
for deltager (frivillig) kr. 2.495,- for alle de almindelige High School programmer. For specialprogrammerne Premium Choice og Private High School Preferred 5% af prisen. - Forsikring (akut sygdom, ulykke, ansvar & bagage): kr. 8.550,-. (udenfor Europa). I Europa er forsikringsprisen kr. 4.000,-. Forsikringen er obligatorisk.
- Bagage er som hovedregel inkluderet i prisen. Der kan dog være indenrigsstrækninger i nogle lande og Europæiske strækninger, hvor bagage ikke er inkluderet i den bookede billets pris og først kan betales ved in-check. Dette vil fremgå af E-ticket
- Frokost på skolen (hvis du vælger ikke at tage madpakke med)
- Evt. mindre udgifter til diverse aktiviteter på skolen
- Evt. udgift til skolebøger, materialer, m.m. (ikke i alle lande) – i Australien og New Zealand dog altid – i AUS skal man regne med ca. AUD 1.300
- Skoleuniform til lande hvor det kræves (altid Australien, New Zealand, Irland, m.fl. – sjældent UK og USA)
- Transport til og fra skole – i Europa skal du typisk tage offentlig bus. I andre lande hvor man har skolebusser, kan der også forekomme egenbetaling (specielt Australien & New Zealand). Beløb varierer.
- Udgift til visumansøgning
- Udgift til lægeerklæring samt eventuelle krævede vaccinationer
- Evt. overvægt på flyet, ændringer til eller mistede flybilletter
- Field trips – frivillige rejser som tilbydes under opholdet – Læs mere her
- Valuta tillæg – hvis valutaen vi afregner dit ophold i, stiger mere end 5%, (forskellen i kursen den 15. april året før afrejse og 1. juni i afrejseåret)
- Regionsvalg i USA koster 5.000,- kr.
- Statsvalg i USA koster mellem 8.000-15.000 kr.
Obligatorisk forsikring. Alle elever skal have den obligatoriske syge- ansvars- og ulykkesforsikring under opholdet. Forsikringspræmien er på kr. 8.550,- (Europa kr. 4.000,-). for et skoleår. Forsikringen er tegnet som en grupperejseforsikring, og derfor får du den maksimale dækning til lavest mulige pris. Du får tilsendt forsikrings ID-kort, forsikringsbetingelser og vilkår, der i øvrigt også indeholder en bagageforsikring.
Alle elever skal have den obligatoriske sygdoms-, ansvars- og ulykkesforsikring, samt bagageforsikring. Forsikringen koster kr. 7.950,- for oversøiske lande og i Europa kr. 3.750,-. Op til afrejse får du tilsendt forsikringspolice, forsikringsbetingelser og vilkår.
Sygeafbestillingsforsikring er valgfri. Ønsker du og dine forældre forsikringen, så SKAL den tegnes senest ved indbetalingen af første delbetaling.
MyEducation tilbyder to typer sygeafbestillingsforsikring. Den ene gælder hvis eleven bliver syg og derfor ikke har mulighed for at deltage i udvekslingsprogrammet, og den dækker et maximalt beløb på kr. 75.000,-. Denne sygeafbestillingsforsikring koster en fast pris på kr. 1.995,-
Den anden sygeafbestillingsforsikring dækker, hvis deltager eller deltagers forældre, søskende og bedsteforældre, bliver syge og dette medfører, at deltager ikke har mulighed for at tage på udveksling. Denne forsikring dækker det totale indbetalte beløb kun frataget prisen for sygeafbestillingen. Prisen for denne forsikring er 5% af programprisen og evt. tilvalg. Denne forsikring er eneste mulighed på Preferred programmer.
For begge sygeafbestillingsforsikringer gælder, at hvis forsikringen tegnes i forbindelse med optagelse i programmet, så refunderes alle indbetalte beløb – undtagen prisen for forsikringen, hvis skolen på grund af Covid-19 starter op med 100% online undervisning og/eller værtsfamilien trækker sig, og det ikke kan nås at finde en ny skole og/eller værtsfamilie inden eller i forbindelse med skolestart.
Vær opmærksom på at familiers sædvanlige private rejseforsikring ikke altid dækker studierejser som f.eks.