fbpx
Aldersgrænse: 14-17 år
Sprog: Engelsk
indlogering: Kollegium
Juni - august

Programmer og Aktiviteter

Classic Sommer program

Dette sprogkursus i Los Angeles finder sted på det meget anerkendte universitet UCLA. Som er et af de mest anerkendte universiteter i hele USA, med fantastiske forhold på hele campus. Det klassiske program er et godt mix, af undervisning samt en masse oplevelser, med udflugter og daglige sociale aktiviteter.

I programmet får du 20 engelsk lektioner/uge.

University Explorer Program

Dette program bliver afholdt samme sted, som det klassiske sommerprogram. Du vil også på dette program bo sammen, med elever fra det klassiske program.

University Explorer programmet, skal du vælge, hvis du vil have en meget seriøs undervisning. På dette program får du universitets forberedende undervisning, med SAT og TOEFL- teste. Samtidig kommer du på besøg, på et mere lokalt universitet, med rundvisning.

Film Explorer Program

Dette program bliver afholdt samme sted, som det klassiske sommerprogram. Du vil også på dette program bo sammen, med elever fra det klassiske program.

Film Explorer programmet, er til dig, som gerne vil lærer mere om film produktion. Tror du, at du har kreativiteten til at blive en Hollywood-legende? Midt i hjertet af verdens underholdnings industri får Film Explorers en chance for at studere filmkunst, besøge et udvalg af berømte Hollywood- og varemærker for underholdnings industrien og samtidig få mulighed for at samarbejde om et film-projekt.

Hvis du elsker film- og vil lære mere om film produktion, skal du vælge dette program!

Aktiviteter og ekskursioner

Der er inkluderet et stort socialt aktivitetsprogram med spændende morgen- eller eftermiddagsaktiviteter, som fx sightseeing i Hollywood, udflugt til Santa Monica og Venice Beach, Griffith Observatory og The Getty Center.

De fleste aftener vil der ligeledes være arrangeret en masse sjove og underholdende aktivitetsmuligheder, som kan være bestående af, fx skattejagt, velkomstfest, danseundervisning, sport, quiz, disko, filmaften, casino, talentshow og meget mere.

Der er 1 heldagsekskursion inkluderet per uge.

OBS! Der vil indimellem udbydes ekstra-ekskursioner og aktiviteter til en merbetaling – dette oplyses først efter ankomst.

01
Undervisningen

Undervisningen på sprogskolen i Los Angeles er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. Den første kursusdag vil dit engelskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit engelskniveau.

I Los Angeles vil du modtage 20 engelsklektioner á 50 minutter pr. uge. Undervisningsmaterialer er inkluderet

02
Indlogering og forplejning

Du vil blive indlogeret på sprogskolens kollegium, der er beliggende på samme campusområde som klasselokalerne, dog med ca. 5 minutters gang imellem. Du vil blive indlogeret i et 2-3-sengsværelse med andre internationale studerende af samme køn og aldersgruppe som dig selv. Du vil dele badeværelse og øvrige faciliteter med sprogskolens andre studerende. Hvis du rejser sammen med en ven/veninde (af samme køn), kan I anmode om at blive indlogeret på samme værelse, dog kan dette ikke garanteres. Der sørges for sengetøj og håndklæde.

Kollegiet huser resten af året studerende fra University of California, men i sommerperioden er det sprogskolen, der benytter kollegiet. Kollegiet byder foruden værelserne på et lounge område, vaskefaciliteter, wi-fi, tennisbaner og to swimmingpools.

Denne sprogrejse omfatter (delvis) helpension, dvs. at næsten alle dine måltider er inkluderet i prisen. Du får 18 måltider om ugen (helpension mandag – fredag, halvpension lørdag, og morgenmad søndag). Det er muligt at købe mad ude ifm. ekskursioner søndag, og der er også madmuligheder på campusområdet.

03
Regler og opsyn

Det er obligatorisk at deltage i alle eftermiddagsaktiviteter samt søndagsekskursioner. Aften- og lørdagsaktiviteterne er valgfri. Eleverne må i deres fritid kun færdes på campus-området, og de skal altid være mindst to personer sammen. Man skal være tilbage på kollegiet senest kl 22, og man skal være på sit værelse senest kl 23. Alkohol er strengt forbudt for unge under 21 år og derfor også på dette program.

04
ESTA-ansøgning

Hvad angår indrejse i USA, vil det ikke være nødvendigt at ansøge om et visum, da sprogprogrammet kun er sammensat af 20 lektioner á 45 minutter pr. uge. Dog er det meget vigtigt at der opnås en ESTA-godkendelse. Electronic Travel Authorization (ESTA) er obligatorisk for alle passagerer som rejser uden visum til/via USA. ESTA-ansøgningen skal laves online før afrejsen. Ansøg via dette link.

Kort og godt

      • Indbyggertal: Ca. 3,9 millioner indbyggere
      • Sprog: Engelsk
      • Fun fact: Beverly Hills startede som en beskeden limabønne-ranch
      • Eurostudy anbefaler: Fornem stjernestøvet, og det mindre kaos ned af Hollywood Boulevard, eller gå på opdagelse i filmens verden i Universal Studios.
      • Det skal du spise i Los Angeles: Prøv en af de mange mexicanske restauranter der findes i byen, takket være den store mexicanske befolkning.

 

Los Angeles – lad drømmene blive til virkelighed i mulighedernes by!

Alt hvad der sker i USA, sker altid i Los Angeles først. Taler vi om glamour, mode, kunst eller det amerikanske køkken, er Los Angeles byen hvor fremtiden tager form. Her finder man selvfølgelig også forstaden Hollywood, som er underholdningshovedstaden over dem alle. Det er her, hvor de fleste film og tv-shows bliver optaget, og hvor mange af de kendte stjerner bor, leger og boltrer sig. Los Angeles er en multikulturel, anarkistisk og sprudlende by, som aldrig sover.

Los Angeles er beliggende på USA’s vestkyst, i staten Californien, ”The Golden State”, som kom på alles læber, da man her i år 1848 fandt store guldfund. Byen er hjemsted for ca. 4 millioner indbyggere, men tager man forstæderne med, kommer man op på mere end 16 millioner mennesker. Los Angeles er USA’s andenstørste by efter New York.

Los Angeles byder på alt, hvad hjertet kan begære uanset hvilken forstad man vælger at besøge, vil der være utallige oplevelser og seværdigheder at vælge imellem. Over 140 forskellige nationaliteter er samlet i én by, og dette skaber en vis sammensmeltning af kulturer og er noget af en oplevelse for de besøgende. Los Angeles byder på små hyggelige og meget forskelligartede bydele som Chinatown, Little India, Koreatown, Thaitown, Little America og Little Ethiopia. Hver bydel har naturligvis sin helt egen atmosfære og charme, som er værd at udforske.

Los Angeles er desuden et mekka for shoppingelskere, så holder man af at få kreditkortet til at gløde, og det er uanset hvilket prisleje man går efter, er der rig mulighed for at få sin lyst styret. Skal det være rigtig dyrt er Rodeo Drive stedet. Er man til strand, er Venice Beach et oplagt sted at besøge, som er en lang strandpromenade der løber parallelt med stranden, og som er kendt for at være stedet, hvor de kreative og kunstneriske holder til. Det er et vibrerende område, hvor man ser bodybuildere spille med musklerne, og skatere komme susende på deres skateboards, imens der spilles basketball på banen ved siden af.

Los Angeles byder på et hav af oplevelser og muligheder for alle. Man kan fx fremhæve kendte seværdigheder som filmbyen “Universal Studios”, hvor man hvivles ind i en filmverden af monstre, dinosaurusser, jordskælv og eksplosioner. Disneyland og Sunset Boulevard eller “The Strip”, som amerikanerne kalder det, er den berømte strækning, hvor man finder natklubber, stand-up scener og luksuriøse hoteller.
Los Angeles, som bliver kaldt for” Englenes by”, byder ligeledes på en stor del af de bedste og mest anerkendte universiteter i USA, og hér er rig mulighed for at udleve den amerikanske drøm.

Alt i alt er Los Angeles den ultimative destination for en sprogrejse for dig, der drømmer om at opleve byen, hvor alting sker og begynder!

Programinfo og tilmelding

Se link(s) til side(r) med specifik programinfo under kortet herover. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular samt indbetale depositum. Se vores tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål og svar.

Book dit Sprogskoleophold allerede i dag!