fbpx
Aldersgrænse: 12-20 år
Sprog: Spansk
Kollegium/ Værtsfamilie
14.06.20 - 30.08.20

Programmer og Aktiviteter

Sommer kursus for unge // 12-15 år

Denne sprogskole ligger klods op af stranden, og har dermed en helt unik placering i den østlige udkant af byen, 12 kilometer fra det historiske bycentrum i Malaga. Fra sprogskolen til centrum kan man tage den lokale bus. Her er roligt og afslappende, samtidigt med at stranden er lige uden for sprogskolens døre. På skolens område er der 8 klasseværelser – både 4 ude i den tropiske have og 4 indenfor.

På sprogskolen er der elever fra hele verden, og også mange spanske elever, som er på engelskkursus, så der er gode chancer for at øve sproget rigtig meget i disse omgivelser.

Aktiviteter og ekskursioner // 12-15 år

Aktiviteterne er en blanding af kultur- og sprog-workshops, sport og lege og kulturelle udflugter til forskellige steder omkring Malaga. Skolen arrangerer et varierende udbud over hele sommeren. Det kan være udflugter til Malaga city, en vandpark, en grotte, Nerja, Frigiliana eller til Benalmádema, hvor der findes alle mulige former for parker og underholdning. På skolen er der sportsaktiviterer på stranden, spansk madlavning, salsa eller flamenco, udendørs biograf og meget mere.​​​

Sommer kursus for teenagere // 16-20 år

Sprogskolen er grundlagt i 1971, og den er kendt som én af de bedste private sprogskoler i Spanien. Skolen har en lang række internationale godkendelser og udmærkelser bag sig og har flere gange vundet den​ fornemme pris som ‘Spaniens bedste sprogskole’. Skolen er beliggende i et stille område i udkanten af Malaga med en flot udsigt over havet. Der er 25 veludstyrede klasselokaler, multimediecenter, videorum, biograf, dansestudie, restaurant, bar, solterrasse og swimmingpool og stranden er kun 15 minutter derfra i gåafstand.​ sprogundervisning i spansk i Spanien i de sidste 25 år. Undervisningsmaterialer er inkluderet.​

Aktiviteter og ekskursioner // 16-20 år

​I Malaga er der inkluderet et stort aktivitetsprogram, således at du vil have mulighed for at deltage i en lang række sociale aktiviteter. Der vil være arrangeret sociale aktiviteter om formiddagen, som fx sightseeing, sport, bådtur, strandture, madlavningskursus, danseundervisning, kulturelle besøg og meget andet.​​ Om aftenen vil der ligeledes være arrangeret aktiviteter som fx velkomstfest, grillfest, filmaften, og tapasaften.

I programmet er der ligeledes inkluderet 1 heldagsekskursion pr. 2 ugers sprogrejse og 2 heldagsekskursioner pr. 4 ugers sprogrejse. Ofte vil disse ekskursioner gå til fx Nerja eller Granada.

01
Undervisningen // 12-15 år

​Lærerne er dygtige og erfarne i at undervise i spansk som 2. sprog, og de anvender nye og spændende undervisningsmetoder. Der er max. 12 elever pr. klasse og undervisningen består af min. 15 lektioners sprogundervisning og 10 timers “legende” aktiviteter og workshops. Pga. skolens placering lige op af havet er det muligt at spille fodbold, volleyball, snorkle, surfe, sejle og bade lige uden for døren. Der kan også arrangeres undervisning i ridning, klatring, snorkling, tennis, golf mm. mod ekstra betaling. På summercampen er der hver dag nye aktiviteter, såsom dans, fest, kunstneriske aktiviteter, sport osv. – og meget ofte inddrages stranden i aktiviteterne.

Det der er særligt ved summercampen, er, at her mixes lokale studerende, der undervises i engelsk på skolen med internationale studerende, der ønsker at lære spansk. Dagen forløber således, at imellem kl. 9 og 11 læres der henholdsvis engelsk eller spansk og i pausen blandes de unge. Efter pausen er der sportsaktiviteter sammen på stranden. I sidste modul er de unge blandet i workshops, som har en mere kreativ og kommunikerende karakter.​

Alle elever får en niveautest på første kursusdag, ud fra hvilken de bliver placeret på et hold med et passende niveau. På dette kursus er der 15 spansklektioner om ugen.

02
Indlogering og forplejning // 12-15 år

På denne summercamp bliver du indlogeret i et enkeltværelse hos en spansk værtsfamilie max. 5-10 minutters gang fra skolen. Ønsker du at bo sammen med en anden international deltager, kan vi anmode om dette ved tilmelding (vi kan dog ikke garantere det) – angiv venligst et sådant ønske i kommentarfeltet på tilmeldingen.

Dette program omfatter helpension, således at både morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet i prisen.​

03
Undervisningen // 16-20 år

Undervisningen finder sted på alle hverdage fra 16-19, da aktivitetsprogrammet finder sted om formiddagen, for at de unge får en spændende og inspirerende start på dagen.​ Selve undervisningen finder sted på små, internationale, niveauopdelte hold med maks 10 elever per klasse. Dit spanskniveau vil den første kursusdag blive testet, og du vil derefter blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til dit niveau. Du vil modtage 15 spansklektioner a 50 min. pr. uge.

 

Ekstra privatlektioner

​Det er muligt at booke 4 ekstra privatlektioner (1-1), hvilket betyder at man får 15 gruppelektioner og 4 privatlektioner per uge.

04
Indlogering og forplejning // 16-20 år

I Malaga kan du vælge mellem to indlogeringsmuligheder:​

Kollegium

Du vil blive indlogeret på sprogskolens flotte kollegium, der er beliggende på samme campus som selve sprogskolen. Dette giver en unik mulighed for at være i det hyggelige studiemiljø 24/7. Sprogskolens kollegium er af meget høj standard, og du har mulighed for at benytte skolens swimmingpool. ​​Du kan vælge mellem et enkelt-, dobbelt- eller 3-sengsværelse med andre internationale studerende (ikke fra Danmark, Sverige eller Norge). Vælger du at bo på kollegium kan du vælge mellem halv– eller helpension.

Værtsfamilie

Hvis du er 15 år gammel, kan du kun blive indlogeret hos en værtsfamilie i enkeltværelse. Værtsfamilierne er nøje udvalgt efter sprogskolens høje standarder og bor alle forholdsvis tæt på sprogskolen (maks 30 minutters transport med bus). Vælger du at bo hos værtsfamilie er halvpension inkluderet i prisen, og helpension kan tilkøbes.

 

​Vær opmærksom på, at både på kollegium og hos værtsfamilier gælder, at der ikke vil blive serveret frokost og aftensmad på lørdage (pga. udflugter) og frokost på søndage.​

K​ort og godt

  • Indbyggertal: Ca. 570.000 indbyggere
  • Sprog: Spansk
  • Fun fact: Påskeugen, Semana Santa er en helt speciel oplevelse. Store religiøse optog fylder gaderne hele ugen, og der er musik og liv i hele byen.
  • Eurostudy anbefaler: Picasso blev født i Malaga, og det er byen meget stolt af. På Picasso-museet i Buenavista Paladset findes 155 malerier og desuden tegninger, skulpturer og meget mere af Picasso.
  • Det skal du spise i Malaga: De lokales svar på gazpacho, porra Antequera, der består af daggammelt brød, hvidløg, olivenolie og tomat.

 

Malaga – Spansk lidenskab, og kultur samlet i en by

​Málaga er beliggende på Spaniens sydkyst i det område, der kaldes Andalusien. Her finder man det, som de fleste forstår ved det rigtige Spanien: flamenco, de hvide landsbyer, arabiske paladser, blå himmel, smukke farvestrålende bouganvillas, tyrefægtning, historiske byer, solbadede strande og selvfølgelig den lidenskab, hvormed det andalusiske folk nyder livet.

Málaga’s historiske bycentrum med de snoede gader, hundredvis af tapasbarer og restauranter er med til at fastholde den totale spanske atmosfære. Katedralen og den arabiske borg er en del af den rige arkitektoniske arv. Picasso er født her, og der er åbnet et museum til ære for ham midt i det historiske bycentrum. Derudover findes der utallige kunstgallerier, biografer og musiksteder til den kunstnerisk interesserede.

Málaga er desuden udstyret med en stor international lufthavn, som gør det til et ideelt udgangspunkt for besøg til steder som Granada, Sevilla, Córdoba og Ronda på sprogskole i Spanien. De her nævnte steder kan nås på et par timer med Málaga som udgangspunkt. Malaga er en virkelig attraktiv destination at tage på sprogrejse til!

 

Programinfo og tilmelding

Se link(s) til side(r) med specifik programinfo under kortet herover. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Book dit Sprogskoleophold allerede i dag!