Oplev den engelske kultur på nærmeste hold
Tag på High School ophold i England
Med vores program Public High School Preferred kan du tage på High School ophold i England som udvekslingsstudent og på årsprogrammet selv vælge, hvor du vil bo og gå i skole – deraf navnet Preferred. Det er en offentlig skole i dit valgte skoledistrikt, som du optages på, derfor kalder vi det Public Preferred.
Læs evt. også om: Udvekslingsstudent Frankrig
Efter Brexit er programmet for High School ophold i England ændret. Det betyder bl.a. at man skal have visum, hvis man opholder sig mere end 6 måneder i landet. Men det er blot en formalitet som MyEducation selvfølgelig hjælper dig med og sørger for. Studerende og udvekslingsstudenter som skal have visum, skal desuden tage en engelsk sprogtest som hedder IELTS – det er et krav for at få visum. Men først og fremmest medfører ændringerne frihed, fordi du nu selv kan vælge, hvilket område af England du gerne vil til på årsprogrammet. En anden konsekvens af Brexit er at udvekslingsstudenter skal betale for at gå i skole, men den udgift er inkluderet i vores programpriser som du kan se herunder.
Læs også om det at være udvekslingsstudent i Irland
Skoleåret i England:
Det engelske skoleår opdeles i 3 Terms. Vil du ikke være udvekslingsstudent et helt skoleår, kan du i stedet vælge at tage afsted et semester – enten fra september til december eller fra januar til midt maj. Årsprogrammet slutter medio juni, da den resterende tid i engelske skoler er forberedelse til kommende skoleår for de engelske elever.
Sixth Form State Colleges eller Sixth Form School
Hvis du vælger et skoleår, bliver du placeret på Sixth Form state Colleges og skal tage mindst én A-Level eksamen – et krav, som følger med det visum du skal have. Hvis du vælger et semester, bliver du placeret på skoler med Sixth Form, og i så tilfælde kan du ikke tage eksaminer. På semesterprogrammet kan du ikke selv vælge hvor i England du kommer til at bo og gå i skole. State colleges har ikke krav om skoleuniform. Skoler med Sixt form har sjældent krav om skoleuniform, men det kan forekomme at en skole vil have, at man har slips og blazer jakke. Det mest normale krav er dog hvad man kalder “smart business dress”. Skoler med Sixth Form har elever fra 11 – 18 år. Sixt Form Colleges har elever fra 16 – 19 år og udbyder det, som kaldes “further education”.
Fag:
Uanset om du vælger et helt skoleår eller et semester, så skal du have 3 fag (med tilhørende underliggende fag) på A-level. På Sixt Form Colleges kan det være A-level eller BTEC (Business and Technology Council). Udover de 3 fag du skal vælge, kan der være krav om også at tage matematik eller engelsk GCSE (General Certificate Of Secondary Education).
Du kan vælge flg. områder:
Devon – Hampshire West – Hampshire East – Kent – Lincolnshire – Sussex West – Sussex East – Yorkshire
Vil du til Wales kan du vælge flg. områder:
Carmarthenshire – Glamorgan West – Glamorgan East
Kom til uforpligtende informationsmøde hos os og hør mere om High School ophold i England.
Priser – skoleår eller semester:
Priserne for et skoleår finder du nedenfor for hvert område. Prisen varierer afhængig af hvilket område du vælger.
Et semester koster kr. 69.995 uanset hvilket område du vælger. Du kan vælge at tage et semester fra september – januar eller fra januar – slut maj.
Du skal regne med at købe din frokost på skolen for dine lommepenge
Sussex East
Sussex er et historisk county med slotte, maleriske landsbyer og middelalderbyer ud til den engelske kanal. I Rye ligger den charmerende Mermaid street med toppede brosten, gamle huse og blomster. Eastborne tiltrækker turister med sin 5,6 km lage strandpromenade, og her er også Seven Sisters – hvide kalkklipper, som ligger i South Downs National Park.
Yorkshire
Yorkshire som er Englands største grevskab, har flotte landskaber med lyngklædte bakker. Her er stengærder som indhegner landskabet med græssende får, og små hyggelige landsbyer. Og der er nationalparker og god mulighed for vandreture. Både romere og vikinger har sat deres spor her. Hovedbyen er Leeds som du måske kender via deres berømte fodboldhold.