fbpx

New Zealand Classic & Classic Plus

High School New Zealand Classic & Classic Plus

På én gang: Tropisk hede og sne

PGA LANDETS RESTRIKKTIVE CORONA FORHOLDSREGLER ER DE NEWZEALANDSKE GRÆNSER INDTIL VIDERE FORTSAT LUKKEDE. DE HÅBER AT KUNNE ÅBNE FOR ANKOMSTER JULI 2022

High School New Zealand – Oplev Maorierne

Kia Ora og Haere mai er Māori sprog og svarer henholdsvis til Hello og Welcome på engelsk. Maorierne er New Zealands oprindelige befolkning, som i 1987 opnåede, at deres sprog blev gjort officielt sammen med engelsk. Du kan opleve dem på High School i New Zealand.

Bliv udvekslingsstudent i New Zealand og oplev Kiwien

Den New newzealandske nationalfugl er Kiwien, som er en lille grå-brun strudsefugl. Den er meget populær, og den newzealandske befolkning kaldes også for Kiwier.

Befolkningen består af det oprindelige folk, maorier og så Pākehā, som er maoriernes betegnelse for alle de hvide, der kom til lan­det fra de britiske øer, Jugoslavien, Tyskland, Nederlandene og nogle få fra Skandinavien. Du vil jævnligt støde på maori sproget – bl.a. i stednavne.

 

Classic Plus program – vælg mellem skoler i 3 byer

Hvis du gerne vil have indflydelse på hvor i New Zealand du vil bo og gå i skole, så er Classic Plus programmet en mulighed. Du kan vælge mellem 3 byer: Whanganui (her er 2 skoler) & Foxton på Nordøen og Gore på Sydøen.

Whanganui: by på vestkysten af Nordøen ved mundingen af ​​Whanganui-floden, som med sine 290 km er den 3. længste flod. Bynavnet betyder “Big bay” eller ” Big harbour”. Whanganui er en af de første byer som blev grundlagt i New Zealand.  Byen har en lang historie og du finder mange historiske bygninger.

Foxton: er en by i Manawatū-Whanganui regionen i den sydvestlige del af Nordøen. Byen ligger tæt på Manawatu flodens breder mellem Tongario National Park og Wellington. Her er mange interessante museer, gamle vindmøller fra 1700 tallet, kulturpark, m.m. Foxton er også kendt for at producere sodavanden Foxton Fizz.

Gore: er en by 64 km nordøst for Invercargill. Nærmeste byer er Dunedin og Invercargill. Byen deles i to af floden Mataura. Størstedelen af Gore ligger på flodens vestlige bred. Den landlige by Gore tiltrækker folk med interesse for country musik. Hvert år i juni afholdes New Zealand Gold Guitar Awards som også omhandler Line Dancing mesterskab.

 

Vil du have endnu mere frihed til at vælge overalt i landet hvor du vil gå i skole, så er det vores program Public High School Preferred du skal se på. Du kan læse mere om dette program HER

 

 

High School New Zealand. Som udvekslingsstudent i New Zealand kan du se frem til spændende oplevelser

Pris New Zealand  Classic 1 skoleår – Kr. 119.995,-

01
Opstartscamp

Du starter opholdet som udvekslingsstudent i New Zealand med et tre dages forberedelseskursus, hvor du sættes ind i den New Zealandske kultur og pudser de engelske gloser af. I løbet af dette kursus forbereder du dig til livet i landet og samlivet med din værtsfamilie. Herudover vil der også være diverse aktiviteter. Dette introkursus afholdes i Wellington eller Auckland afhængig af hvor i New Zealand du skal bo.

02
Regulering fra NZ regering

På High School i New Zealand med det traditionelle program regulerer den New zealandske regering det antal udvekslingsstudenter, som kan få lov til at rejse ind. Kun samme antal, som de selv sender ud, kan få lov at rejse ind på det traditionelle program, hvorfor mange elever fra hele verden må opgive New Zealand som mål for et High School ophold.

Tag fat i os for at høre om dine muligheder

03
Naturen

New Zealands fantastiske landskaber har været kulisse for Lord of the rings og Hobbit trilogien. New Zealand er en grøn, frugtbar ø i det sydlige Stillehavs milde klima. Der venter dig pragtfulde naturoplevelser: kilometerlange sand-strande, udstrakte landskaber, storslåede bjergpanora­maer med snedækkede bjergtoppe, stejle glet­schere, dampende gejsere og stille fjorde.

Fleksibilitet tilpasset dine ønsker

På New Zealand Public Preferred programmet kan du vælge lige præcis den skole, du gerne vil gå på, såfremt skolen naturligvis ikke er fuldt optaget. Det er helt almindelige offentlige skoler, men de tager betaling for at optage udenlandske elever, og derfor har den new zealandske regering ingen restriktioner i forhold til at tillade udvekslingsstudenter indrejse. Udgiften varierer fra skole til skole.

High School New Zealand med fokus på naturen
New Zealand Public Preferred

På vores New Zealand Public Preferred program er der derimod ingen begrænsning på antal udenlandske elever. Derfor kan alle med en drøm om at komme til Kiwiernes land få drømmen opfyldt. Under opholdet på High School i New Zealand bor du hos en værtsfamilie som skolen har kontakt til.

Læs mere om programmet her

Ansøg om plads til dit High school ophold i New Zealand