Hej Myeducation,
Så kom hverdagen tilbage. Jeg håber I havde en god, våd jul og kom godt ind i det nye år uden alt for mange nytårsskader 🙂
Min juleferie var meget anderledes i år – både godt og ondt. Det startede virkelig koldt ud. Her i nord vest Wisconsin er det helt normalt at få ned til -35 grader celsius. Det var jeg også så ‘heldig’ at prøve. Det var så koldt, at hvis man tog en kop med kogende vand kunne man forvandle det til en sky af is og sne – blot ved at kaste den op i den iskolde luft. Flere fiskere benytter også denne mulighed for at tage deres truck med ud på isen og fiske (ice fishing).
Jeg havde set meget frem til julen: Havde bagt flere forskellige slags julesmåkager, min mor og far havde sendt adventsgaver + julekaldener til mine værtssøskende og jeg og selvfølgelig julehygge. Det startede også rigtig godt ud den 24. december. Jeg fik skypet min familie og ønsket god jul, derefter tog vi over til min værtsfars mor og stedfar for Christmas dinner og kirkegang. Men det hele blev hurtigt afbrudt – min værtsmors mor havde fået et hjertestop og var kommet på sygehuset.
Så min jul var meget hektisk. Hun gik bort par dage efter. Hele denne episode gjorde, at vi alle kom meget tættere på hinanden, som en rigtig familie. Og det, at jeg fik lov til at overvære en begravelse på nærmeste hold, var en stor oplevelse. Den måde de holder begravelser på i USA er virkelig smuk og fredsfyld. De fejrer den dødes liv.
Der er powerpoint præsentationer, taler, blomster, sange, billeder mm. De har ligeledes en åben kiste, så du har mulig for at se personen en sidste gang. Efter bisettelsen kørte vi ud på kirkegården og hejste personen ned i jorden.
Det var en kæmpe oplevelse, og jeg var meget taknemmelig for denne mulighed, da det ikke er noget man får lov til særlig tit. Selvfølgelig var det rigtig sørgeligt, og vi savner hende rigtig meget. Jeg står desværre også i en situation lige nu, hvor min værtsfars stedfar er døende og har mindre end en uge tilbage at leve i. Så det er en hård tid for os alle…
Jeg fortæller denne historie, da jeg gerne vil vise folk, at det ikke er en dans på røde roser. Du lærer en ny familie at kende – det bliver til din familie – og hver familie har sine op- og nedture, og jeg er glad for at være en del af det – også selvom det er hårdt nogle gange.
Knus Anne
