Jeg ankom til Miami med en kuffert fuld af drømme og håb, klar til at udleve min amerikanske drøm. Hver dag var en udfordring og en opdagelse, der lærte mig modstandsdygtighed og beslutsomhed; jeg benyttede enhver lejlighed til at vokse, og her er jeg, mange år senere, med en bagage af liv og følelser, som jeg altid vil bære med mig.

Jeg håber, at mine erfaringer kan inspirere andre unge til at udleve deres drømme og opdage verden, ligesom jeg gjorde.

Jeg boede i seks måneder hos en fantastisk Tica-familie i Costa Rica, ikke så langt fra det Caribiske Hav. Det var der, min passion for sprog, min nysgerrighed over for kulturer i hele verden og mit engagement i international ungdomsmobilitet blev født.

I dag er jeg så heldig at kunne videregive disse følelser og de erfaringer, jeg har gjort mig, til vores elever og give dem mulighed for at åbne deres øjne og hjerter for de tusindvis af muligheder, de vil finde undervejs. ¡Pura Vida!

Jeg boede i Oregon, USA, hos min værtsfamilie i »kun« 301 dage, hvilket var lige så værdifuldt for mig som et helt liv.

På lidt under et år har jeg lært mere om verden, om mig selv, om de ting, jeg holder af, og de ting, jeg er ligeglad med, end i mange andre mere »formative« år.

Der er ikke gået en dag, siden jeg vendte tilbage til Italien, hvor jeg ikke har brugt de mange erfaringer fra mit år i udlandet.

Jeg landede i Tampere, Finland, den 7. januar 2002 på en snedækket landingsbane. Klokken var 15.30, og jeg betragtede solnedgangen fra vinduet. Da jeg åbnede flydøren, frøs luften, der kom ind i mine næsebor, straks til is i mit ansigt.

Jeg indså med det samme, at jeg var kommet til en anden verden, selv om det kun var en tre timers flyvetur fra Italien. Det var ikke let at vænne sig til de lave temperaturer og timerne med mørke om vinteren og lys om sommeren, men det lærte mig, at livet kan leves på mange forskellige måder.

Jeg boede i den californiske ørken i et år: udendørs svømmetræning i februar, to værtsbrødre derhjemme og sandstorme lærte mig, at fleksibilitet er en egenskab, der udvikles gennem tid og erfaringer.

Det vigtigste, jeg lærte, var helt uventet: at håndtere kedsomhed. I » ventetiden« (trivielt nok i bussen) tænkte jeg, bearbejdede og internaliserede den oplevelse, jeg havde.

Kort efter min ankomst til Christchurch på Sydøen tog jeg med Outdoor Education-klassen på en tur til det helt snedækkede Mount Cook med rygsæk og snesko. Sammen med fire andre piger udhuggede jeg en næsten perfekt snehule, hvor vi tilbragte en fantastisk nat.

Denne udfordring var et afgørende vendepunkt i mit liv: I en helt ny sammenhæng fik jeg bekræftet mine ressourcer over for det uventede. Jeg lærte at stole på mig selv for altid.

Jeg har boet 10 år i udlandet, hvert år i en anden by. Det hele startede med mit første eventyr i Brasilien med WEP: Jeg er ikke stoppet siden. At rejse hjælper mig til at forstå, hvilke ting der er vigtige at have med i kufferten, og hvilke jeg skal lade ligge for at føle mig lettere.

At rejse er at opdage nye kulturer og traditioner, men frem for alt mig selv. Hver 10. meter ændrer verden sig, og jeg med den. I mit arbejde hos WEP forsøger jeg at formidle den entusiasme, der ligger bag en ny begyndelse.

'Teranga' eller glæden, omsorgen for værten, smilet og udvekslingen fascinerede mig så meget, at jeg besluttede mig for at tilbringe næsten to år i Senegal! Mellem baobabtræer og rød jord lærte jeg lidt om wolof og afrikansk dans.

Der er gået ti år, og jeg har haft mange andre oplevelser i udlandet, men det er den, der har forandret mig mest. At vide, hvad der er anderledes, er den eneste måde ikke at være bange for det. Det er mit største ønske til alle de unge mennesker, der skal af sted.